Kom og vær med d. 1. maj når Holbæk går sammen for en verden uden sclerose. I Holbæk står YOU GO koordinator Susanne i spidsen og hun har valgt en smuk rute langs fjordstien.

Om ruten:

Ruten er 8 km i alt og går på stien langs Holbæk Fjord med vendepunkt ved den lille bro over Tuse Å.
Husk, at du selv bestemmer, hvor langt du vil gå. Ruten vil være godt markeret med kilometerangivelse.

Bagefter er der mulighed for at købe kaffe/te/saft og kage i vores lille bod. Alle penge fra salget går ubeskåret til YOU GO.

Fjordstien har fast/jævnt underlag og er velegnet for alle uanset gangfunktion, ligeså rollator, scooter og kørestol.

Tag din familie, venner og naboer under armen og gå med, når hele Danmark går for en verden uden sclerose.

For yderligere information kan Susanne Modin kontaktes på tlf: 60 60 42 29

Tilmelding

Tilmeldingen til dette YOU GO event koster 100 kr. som går til forskning i sclerose.

Startpakke 

Udover din tilmelding, har du også mulighed for at tilkøbe en startpakke, som indeholder en mulepose, drikkedunk, nøglesnor og snørebånd til 100 kr. + fragt.

Vælger du at tilkøbe muleposen, så bliver denne sendt direkte hjem til dig. Du kan senest købe startpakken 10 dage før eventet, så vi kan nå at sende den hjem til dig.