Anti-MOG

Hvad er anti-MOG-syndrom?

Anti-MOG er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at der er en fejl i immunsystemet. Immunsystemet angriber ved en fejl et protein, der hedder Myelin Oligodendrocyt Glycoprotein (MOG). Myelin er den isolerende hinde, der sidder udenpå alle nerveceller og sikrer, at signalerne mellem nerverne kan komme hurtigt frem. MOG sidder på overfladen af myelinet. Når immunforsvaret angriber MOG, betyder det, at immunforsvaret producerer antistoffer rettet mod proteinet. Antistoffer beskytter normalt mod virus og bakterier, men antistoffer mod MOG kan få myelin-hinderne til at gå i stykker og løsne sig fra nervecellerne. Denne proces kaldes demyelinisering og kan føre til nedsat ledningsevne i nerverne. Når nerverne ikke kommunikerer optimalt, kan det påvirke en lang række af kroppens funktioner.

Ved anti-MOG-syndrom angribes nerverne i centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og det er herfra en række af kroppens funktioner styres. Ofte vil det være synsnerverne, der rammes, men rygmarven eller hjernen kan også blive ramt. Det betyder, at anti-MOG-syndrom kan komme til udtryk med meget forskelligartede symptomer, der kan ramme både sanser og funktionsevne.

Anti-MOG-syndrom kan komme til udtryk, så sygdommen på baggrund af symptomerne kan forveksles med andre demyeliniserende sygdomme. Nogle vil opleve synsnervebetændelse eller rygmarvsbetændelse, så sygdommen minder om NMO(SD) eller transversal myelitis. Andre vil opleve diffuse scleroselignende symptomer, mens der for børn oftest er tale om en forveksling med ADEM. Anti-MOG-syndrom er dog en selvstændig diagnose, hvor immunforsvarets fejlangreb adskiller sig fra de øvrige diagnoser. Det betyder, at selvom symptomerne er de samme, er behandlingen anderledes.

Anti-MOG-syndrom giver i mange tilfælde kun et enkelt sygdomsudbrud, der kan behandles, så der ikke kommer varige symptomer. Efterfølgende er det dog nødvendigt at holde øje med nye sygdomsudbrud og eventuelt behandle for at undgå disse. I andre tilfælde vil sygdommen vise sig som attakker. Når man får flere tilbagevendende attakker, skyldes det, at selvom man har anti-MOG-syndrom, er nerverne ikke konstant under angreb fra kroppens immunforsvar. Under et attak er sygdommen aktiv, og der opstår nye skader på nervesystemet. I perioden mellem to attakker er sygdommen i dvale, og der opstår ikke nye skader. For personer med anti-MOG-syndrom betyder det, at deres tilstand forværres under et attak, og at tilstanden herefter vil være stabil indtil næste attak.