Gå til hovedindhold

Studiejob med mening

Kort fortalt

Studiejob med mening: Fundraising

Opstart: hurtigst muligt
Varighed: 2 aftener pr. uge
Geografi: Valby

Scleroseforeningen har som sit hovedformål at støtte danskere med sygdommen sclerose og lette vilkårene for de mange familier, der har sygdommen inde på livet. Det gør Scleroseforeningen ved at yde konkret støtte til mennesker med sclerose. Det kan være eksempelvis social- og psykologrådgivning, ved at støtte dansk scleroseforskning økonomisk og ved at informere om sclerose.

Du kan gøre en forskel og være en vigtig del af Scleroseforeningens arbejde. Din opgave består i at kontakte nuværende og potentiale bidragsydere til vores arbejde for de ramte og deres familier. Derved er du med til at skabe det økonomiske fundament for foreningens arbejde. På holdet har vi løbende træning og coaching, så du har mulighed for at udvikle dig. Vi er et nyt team, hvor dine input også er velkomne i opbygningen af det bedste hold.

Arbejdstiden er to aftener om ugen kl. 17.00-21.00.

Lønnen er en god fast timeløn på 130 kr. plus feriepenge. Vi ringer fra vores lille dedikerede fundraisingteam i foreningens egne lokaler i Valby, nær Valby Station. Vi spiser aftensmad sammen i betalt pause i et godt sammentømret team.

Skriv et par linjer om dig selv, og fortæl hvorfor du vil være en del af holdet til: job@scleroseforeningen.dk. Skriv ”Studiejob med mening” i emnefeltet og vedhæft også gerne et kort CV.