Gå til hovedindhold

Scleroseordbog

Kort fortalt

I Scleroseordbogen kan du finde ord, der relaterer sig til sclerose, og læse betydningen af dem. Ordbogen bliver løbende opdateret. 

[Attak] opstår hos mennesker, der har attakvis sclerose. Det er et angreb, der kan ske i enten hjernen eller rygmarven, hvor sclerose sætter gang i en betændelsestilstand, der bremser nervesignaler. Dermed kan man opleve, at synet forringes eller forsvinder, at armen eller benet lammes, eller at et helt femte sted på kroppen svækkes. De fleste attakker forbedres i løbet af få uger eller måneder, og nogle oplever, at det svækkede område normaliseres efter noget tid. 

[Attakvis sclerose] er en af de tre grene af sclerose, der findes, og er den type, flest har. Ved attakvis sclerose oplever man sygdomsattak, der angriber forskellige steder af centralnervesystemet. Angrebene går i sig selv efter nogle uger til måneder, og det er vidt forskelligt, hvor mange angreb man oplever.

[Centralnervesystem] kaldes også CNS. CNS styrer alle kroppens funktioner, via signaler der sendes igennem nervebaner fra rygmarven og op til hjernen. Sclerose skaber betændelse forskellige steder i centralnervesystemet, og derfor er det meget forskelligt, hvordan mennesker med sclerose oplever, at sygdommen påvirker kroppen.  

[Differentialdiagnose] En diagnose bygger ofte på et sygdomsbillede af symptomer. Men de symptomer, som kan vise sig hos en patient, er ofte forenelige med forskellige diagnoser. Altså kan der være tvivl om, hvilken sygdom patienten egentlig har, fordi symptomerne, der viser sig, er ens. De sygdomme, der ligner hinanden symptommæssigt, er differentialdiagnoser.

[EDSS] er en metode, der bruges til at vurdere den fysiske forværring, som skyldes sclerose. Skalaen går fra nul, som er der, hvor ingen fysiske symptomer har vist sig, til 10, som er niveauet, hvor man er sengeliggende, og ikke længere kan noget fysisk. Metoden er med til at give et mere konkret billede af sygdomsudviklingen, og kan bruges til at vurdere, hvilken behandling der kan have størst effekt.

[Fatigue] er en type af træthed, der rammer voldsomt, og kan føles altovervældende. Fatigue kan både opleves kropsligt og mentalt, og er et symptom, som mange med sclerose oplever. Den kan være så voldsom, at den påvirker andre symptomer, og kan ikke sammenlignes med almindelig træthed.  

[Intervaltræning] betyder, at man deler sin træning op i intervaller, hvor man skifter tempo, så pulsen skiftevis stiger og falder. En træning består derfor af arbejdsintervaller og pauseintervaller.

[Kortikal læsion] sclerose nedbryder dele af nervecellerne i centralnervesystemet – altså hjernen og rygmarven. En kortikal læsion er en skade i hjernebarken, som er det yderste lag af stor- og lillehjernen.

[Lodtrækningsstudie] en metode der bruges til at undersøge virkningen af noget. Normalt inddeler man forsøgspersoner i to grupper, hvoraf den ene gruppe får det, der skal undersøges, og den anden gruppe får placebo. Ingen ved, hvad de får. Man kan godt inddrage flere grupper i studiet, hvis man vil undersøge virkningen af mere end én faktor. 

[Medrol] er et binyrebarkhormon. Medicinkuren bruges som førstevalg til at behandle attakker, der kan opstå, når man har attakvis sclerose. Det gives oftest i høje doser i 3 til 5 dage og forkorter varigheden af attakket.

[Multipel sclerose] kaldes også dissemineret sclerose, og er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Multipel sclerose skaber betændelse i områder af hjernen og rygmarven, og derved ødelægger signaler, der sendes fra hjernen til forskellige steder i kroppen. Der findes tre forskellige typer af multipel sclerose: Attakvis sclerose, primær progressiv sclerose, sekundær progressiv sclerose.

[Myelinskede] er en form for fedtkappe, der sidder på nervecellerne i hjernen. Den fungerer som en slags isolationsmateriale, der gør, at beskederne mellem nervecellerne overføres korrekt og i høj fart. Det er, når myelinskederne nedbrydes og beskadiges af kroppens immunsystem ved sclerose, at man oplever symptomer på sygdommen.   

[Neuron] kaldes også nerveceller og har ansvaret for nervesystemets funktion. Det er dem, der danner de nervebaner, som sender signaler rundt i kroppen. Neuroner består af en cellekerne, dendritter og et såkaldt axon. Axonet er omringet af myelin, et slags fedtlag, som er det, sclerose angriber og ødelægger.

[Ordination] er en læges anvisning af en bestemt medicin eller lægelig behandling, som kan udskrives til patienten. 

[Primær progressiv sclerose] er en af de tre grene af sclerose, der findes. Der sker en gradvis forværring af sygdommen over tid, og forværringerne er permanente. Det er omtrent 15 procent med sclerose, der har denne type.

[Sekundær progressiv sclerose] er en af de tre grene af sclerose, der findes. Efter flere år med attakvis sclerose oplever flere, at sygdommen udvikler sig til denne type. Ved sekundær progressiv sclerose oplever man ikke de samme attakker som tidligere, men i stedet oplever man en fremskridende forværring af funktionsniveauet.

[Stamcellebehandling] kaldes også HSCT. Det er en behandling, der har vist sig at kunne sænke og i nogen tilfælde helt bremse sclerose. Stamcellebehandling sker ved, at de raske stamceller i kroppen bliver udrenset. Derefter slås immunforsvaret ned og nulstilles igennem kemoterapi. De raske stamceller føres tilbage og genopretter immunforsvaret.

[Symptombehandling] er behandling, der lindrer eller holder symptomer i skak. Det kan være alt fra medicinsk behandling af symptomer som f.eks. gangbesvær til fysioterapi, alternative behandlingsmetoder mfl.

[Wearable] er et stykke avanceret teknologi, som du "tager på". Det kan være et aktivitets-ur, en pulsmåler eller virtual reality-briller. De har forskellige funktioner, men kan blandt andet spore og indsamle data om din sundhed og livsstil.