Gå til hovedindhold

Scleroseforeningens fire medlemsblade

Kort fortalt

Scleroseforeningens medlemsblad er ikke et helt almindeligt medlemsblad.

Fra januar 2019 udgiver foreningen nemlig hele fire forskellige blade til medlemmerne.

Du kan læse alle fire blade herunder, samt læse om hvad de forskellige blade indeholder.

Sclerose er en sygdom med tusindvis af ansigter. Sygdomsforløbene er forskellige, symptomerne er forskellige, patienterne er forskellige.

Og det gør en forskel, om du er nydiagnosticeret og velbehandlet med medicin, har kæreste, små børn og et aktivt arbejdsliv. Eller om du har haft sclerose i 20 år, har voksne børn og børnebørn og ikke længere arbejder, men til gengæld mærker mere til din sygdom i hverdagen. 

Derfor skal du som medlem af Scleroseforeningen have lige præcis de historier, videoer og den viden om sygdommen, som du har brug for.

Samtidig har Scleroseforeningen også tusindvis af støttemedlemmer, som ikke selv har sygdommen, samt en masse pårørendemedlemmer. 

For Scleroseforeningen betyder det meget, at vi kan sikre relevant kommunikation til alle. Derfor udgiver vi fra 2019 fire forskellige udgaver af hvert blad og nyhedsbrev.

Alle blade kan læses online herunder. 

Bladene vil have noget indhold, der går igen på tværs af dem alle fire. Men der vil også hver gang være temaer og artikler, der er skrevet til kun et enkelt blad.

Vi har opdelt foreningens medlemmer i grupper, så vi sikrer os, at alle modtager et medlemsblad. Men hvis du hellere vil have et andet blad, kan du selvfølgelig sagtens få det. Du kan læse nærmere om det HER...

Bladet "Lev med sclerose":

Bladet ”Lev med sclerose” vil være til dig, der ikke har haft sclerose så længe, og som interesserer dig for: Arbejdsliv, parforhold, familieliv med hjemmeboende børn, rejser, træning, forskning og ny medicin. Du lever et liv, hvor sclerosen eksisterer, men ikke fylder det hele, og derfor vil du kunne læse om:

  • hverdagsliv på trods af kronisk sygdom
  • arbejdsliv, parforhold og familieliv med hjemmeboende børn
  • energi-management og sundhedsstrategier i et liv med sclerose
  • rejser, træning og sport
  • forskning og ny medicin

 

Læs bladet "Lev med sclerose" online her:

Bladet "Mit liv med sclerose":

Bladet ”Mit liv med sclerose” vil være til dig, der har haft sclerose i længere tid, og som interesserer dig for: Det gode liv, sundhed, familien og det nære, hobbyer, et mere roligt liv, hjælpemidler og velfærdsteknologi, forskning og ny medicin. Du lever et liv, hvor sclerosen fylder i hverdagen og det vil bladet afspejle. Derfor vil du kunne læse om:

  • alt det, man fortsat kan på trods af sygdommen
  • træning som er tilpasset nedsat muskelstyrke, træthed og evt. behovet for hjælp fra andre
  • rejser i kørestol eller med andre hjælpemidler
  • robot- og sundhedsteknologi, medicin, forskning, hjælpemidler
  • kognitive udfordringer og andre usynlige symptomer som smerter, inkontinens, spasmer og lignende.

Læs bladet Mit liv med sclerose online her:

Bladet "Tæt på sclerose":

Bladet ”Tæt på sclerose” er til dig, der er pårørende til et menneske, der har sclerose. Bladet vil handle om et liv, hvor du er tæt på sclerose og vil skrive om emner som:

  • Livet som pårørende
  • muligheder for hjælp og støtte, 
  • kærlighedens smerte
  • netværk, 
  • sådan passer du på dig selv
  • forskning og ny medicin. 

Hvis I har et familiemedlemsskab af Scleroseforeningen, vil I hver gang modtage både et blad målrettet den i husstanden med sclerose og den/de pårørende. 

 

Læs bladet Tæt på sclerose online her:

Bladet "Sammen mod sclerose":

Bladet ”Sammen mod sclerose” er til vores støttemedlemmer. De mange, som ikke nødvendigvis har en tæt relation til sclerose, men støtter kampen for en verden uden sclerose. Bladet vil handle om: 

  • hvordan Scleroseforeningen hjælper medlemmerne og hvad de indsamledemidler går til
  • hvad foreningen kæmper for politisk og har af mærkesager
  • portrætter af mennesker med sclerose
  • foreningens fede fundraisingevents som Cykelnerven og andre støttemuligheder
  • al den nye forskning, man som støttemedlem har været med til at sikre

Dette blad vil have færre sider end de andre udgaver.

Læs bladet Sammen mod sclerose online her:

Læs vores tidligere udgaver af medlemsbladet: 

Her kan du læse tidligere blade, fra før bladene blev opdelt i fire.

Klik her (åbner i bladtjenesten Issuu)

Tilgængelige PDF'er