Gå til hovedindhold

Forskning og Udvikling

Kort fortalt

Her kan du læse om afdelingen Forskning og Udvikling. I afdelingen er der blandt andet mulighed for at skrive studieopgave i samarbejde med afdelingen eller at være praktikant. 

 

Forskning- og Udviklingsafdelingen

Vores afdeling består af 8-10 medarbejdere, der alle arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med Multipel Sclerose gennem indsamling og generering af viden. Vi udvikler og udfører løbende forskningsprojekter af forskellige størrelse og metodisk tilgang.

 

Vil du skrive opgave i samarbejde med afdelingen?

Der er rig mulighed for at skrive din bacheloropgave eller dit speciale i samarbejde med vores afdeling. Vi kan tilbyde faglig sparring i varierende grad - afhængig af opgavens størrelse og omfanget af scleroserelevant indhold i opgaven. Vi kan desuden bidrage til rekruttering af mennesker med sclerose samt sparre og vidensdele om aktuelle problemstillinger og projekter inden for scleroseområdet.

 

Er du vores nye praktikant? 

Som praktikant vil du komme til at beskæftige dig med en række opgaver indenfor det sundhedsfaglige område. Det kan være litteraturstudier, udførelse af interviews/surveys, tilrettelæggelse af forskningsprojekter og projektbeskrivelser, formidling af sundhedsfaglig viden og udarbejdelse af tekster til hjemmeside m.v..

Du vil som praktikant hos os blive en del af en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer.

Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lasse Skovgaard lsk@scleroseforeningen.dk eller specialkonsulent Marie Lynning mly@scleroseforeningen.dk.