Gå til hovedindhold

Vi samarbejder med medicinalindustrien

Kort fortalt

Vi samarbejder med individer, organisationer og virksomheder - heriblandt medicinalindustrien – som deler vores vision med henblik på at indgå fagligt relevante samarbejder.

Vi har en proaktiv tilgang og indgår alene samarbejder, som bidrager til at opfylde Scleroseforeningens formål og, som er til ubetinget gavn for mennesker med sclerose.

Vi samarbejder med medicinalindustrien

For at sikre den bedst mulige forskning, samarbejder vi med Danmarks førende læger og forskere inden for scleroseområdet. Som en del af deres faglige virke kan læger og forskere også samarbejde med medicinalindustrien. For at skabe klarhed over eventuelle interessekonflikter, skal lægemiddelsstyrelsen give tilladelse, hvis en læge tilknyttes en lægemiddelvirksomhed.

Scleroseforeningen støtter naturligvis denne gennemsigtighed.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du se en liste over læger med tilknytning til lægemiddelvirksomheder

Etiske regler vi efterfølger

Alt samarbejde mellem medicinalindustrien og Scleroseforeningen følger Scleroseforeningens etiske retningslinjer, Lægemiddelindustriens etiske regler for samarbejde med patientforeninger, Danske Patienters retningslinjer for medlemmers samarbejde med medicinalindustrien samt ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer.

Scleroseforeningen udviser fuld åbenhed om vores samarbejde med medicinalindustrien, og det fremgår af vores årsrapport samt her på hjemmesiden, hvilke samarbejdsaftaler der er indgået.