Gå til hovedindhold

Rutineret web udvikler søges

Scleroseforeningen søger

Scleroseforeningen er midt i en spændende udvikling, hvor projekter og tilbud bliver mere digitale. Vi har brug for dig til at hjælpe med at gøre
ideerne til virkelighed, så foreningen digitalt er på forkant, når det handler om de interne forretningsprocesser, servicetilbuddene til medlemmerne og fundraising aktiviteter.

Du skal hjælpe med at skabe bedre og nye serviceoplevelser hos medlemmerne, mere viden fra BI-systemer og voksende indtægter fra nye løsninger på den digitale donorrejse.

Din profil

Vi forventer at du har erfaring med og kan sætte checkmark til nedenstående områder:

  • Erfaring med systemarkitektur og struktureret udvikling i komplekse web/database-baserede løsninger.
  • Erfaring med udvikling i HTML/CSS/PHP/JavaScript/jQuery.
  • Kan arbejde med API’er og integrationer.
  • Kan arbejde med Drupal og gerne Wordpress.
  • Du kan din SQL og ville kunne hjælpe med at lave komplicerede forespørelser i vores CRM samt supportere husets brugere.
  • Kan arbejde med betalingsmoduler og SMS-løsninger til front/backend el. vil kunne sætte dig ind i dem.
  • Du er struktureret og har et godt overblik.
  • I stand til at formidle teknik til andre faggrupper.
  • En teamplayer og løsningsorienteret.

Det er et ekstra plus, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med:

  • O365.
  • Microsoft Dynamics CRM 2011 el. nyere.
  • PowerBI og/el. har lysten til at blive bedre til det.
  • SharePoint 20XX.
  • Flows og/el. Infopath.

Hvad får du

  • Du får mulighed for at arbejde grundigt med nogle få sites og derved sikre høj kvalitet i løsningerne.
  • Du vil få en fremtrædende rolle med at sikre den fortsatte udvikling og dermed præge fremtidige løsninger.
  • Vi tilbyder god pensionsordning/sundhedsforsikring og work-life balance samt mulighed for at have fleksibilitet i stillingen.
  • Vi giver dig gode muligheder for at præge og videreudvikle dine faglige kompetencer.

Du vil, udover ansvaret for Scleroseforeningens website, også skulle vedligeholde diverse eventsites (eks. www.cykelnerven.dk). Vi har endvidere et konsulenthus tilknyttet, hvortil du skal hjælpe med at koordinere og prioritere diverse opdateringer/projekter.

Scleroseforeningen er en af Danmarks største og mest anerkendte patientforeninger. Foreningen har en stærk folkelig forankring med 55.000 medlemmer og 1.000 frivillige i hele Danmark. Det giver en stærk stemme, som der lyttes til, når det handler om at kæmpe for de 16.000 mennesker med sclerose i Danmark.

Vi er 65 fuldtidsansatte og vi tilbyder en stilling i hjertet af det hele. Du vil komme til at sidde i en ny afdeling, som står for at drifte IT og digitale brugergrænseflader for foreningen. Vi er i høj grad fokuserede på innovation og digitalisering i form af optimering/automatisering af diverse systemer og brugergrænseflader. Vi skal være på forkant, og identificere hvor vi kan bruge digitalisering ift. skabe værdi for vores medlemmer, såvel som ansatte.

Sådan søger du

Har du evnerne og ambitionerne, og ikke mindst lysten, så send din ansøgning med CV til job@scleroseforeningen.dk mrk. ”Web-udvikler”.

Ring til Digitaliseringschef Martin Boston på +45 3646 3646, såfremt du har spm. til stillingen. Ansøgere vurderes løbende.

Tiltrædelse: Snarest.