Gå til hovedindhold

Se hvem eksperterne er bag netrådgivningen

    Netrådgivningens eksperter

  • Advokat Rikke Frødstrup

    Rikke Frødstrup er ansat som advokat hos ADVODAN i Glostrup, hvor hun primært beskæftiger sig med privatret, herunder skilsmisser/bodelinger, forældreansvarssager, arv/testamente og dødsboer.

     

    Herudover rådgiver hun i sager om lejeret og ejendomshandler. Rikke Frødstrup har været i branchen siden 2006.

  • Cand. scient. i human ernæring Rikke Larsen

    Rikke Larsen er uddannet cand. scient. i human ernæring og er ansat som lektor på Ernærings- og sundhedsuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Her underviser og vejleder hun bredt indenfor ernærings- og sundhedsområdet.

     

    Det gælder bl.a. kostanbefalinger til gravide, børn og ældre, kostvejledning i forhold til vægttab, samt generelt i forhold til vitamin- og mineralbehov.

     

    Rikke er redaktør og medforfatter på en række lærebøger bl.a. omhandlende sportsernæring.

  • Ergoterapeut Berit Jönsson

    Berit er uddannet i 1990 i København og har arbejdet både kommunalt og i Hospitals regi. I forbindelsen med kommunal reformen arbejder hun i en større kommune, som Ergoterapeut i myndighedsafdelingen.

     

    Hun har arbejdet med mange forskellige funktioner ligefra hjælpemidler, indreting af biler  og boligændringer til forflytninger og arbejdsmiljø.

  • Forsikring Michael Brøgger

    Er exam. Assurandør. I Topdanmark er Michael ansat som Erhvervsassurandør.

    Uddannet fra Forsikringsakademiet. 

    Underviser på Forsikringsakademiet i rådgivning af salg

  • Fysioterapeut Dorte Støvring

    Har siden 1998 arbejdet på klinik for Fysioterapi, Borgergade 20 i København.

    På klinikken har Dorte pt. fem ugentlige sclerosehold - på forskellige niveauer.

    Herudover eget konsulent- og undervisningsfirma med speciale i kørestolstilpasninger. Mangeårig aktiv inden for handicap-idrætten

  • Jordemoder Joanna Bjørklund Rasmussen

    Joanna er uddannet jordemoder fra Danmarks Jordemoderskole i København i år 2000.

     

    Har siden arbejdet på Hvidovre fødeklinik, Glostrup fødegang, Holbæk fødegang og barselsgang samt Gentofte akut svangremodtagelse og barselsgang. Har praktisk erfaring indenfor såvel graviditet, fødsel og barselsperiode.

     

    Har siden 2004 arbejdet med at samle viden om sclerose og graviditet, fødsel og barsel i en tværfaglig arbejdsgruppe, hvilket i 2007 udmundede i nationale retningslinier for hvordan gravide/fødende/barslende scleroseramte skal behandles i sundhedssystemet

  • Læge specialiseret i komplementær og alternativ medicin Tobias Schmidt Hansen

    Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og praktiserer, hvad der kaldes ”integreret medicin”.

     

    Det er en medicinsk filosofi, hvor man forsøger at kombinere de bedste aspekter indenfor den almindelige medicin med det bedste fra den alternative og komplementære medicin.

     

    Tobias har studeret ved grundlæggeren af denne tradition Dr. Andrew Weil i USA. Derudover har han taget en uddannelse i kinesisk medicin og har indgående kendskab til yoga, meditation, kosttilskud, urter og kost som et bidrag til sygdomsbehandling.

  • Neuropsykolog Mette Ellermann 

    Mette har en bred erfaring indenfor såvel børne- og ungeområdet som med voksne.

     

    Mette har i mange år haft en særlige interesse indenfor MS. Som ledende neuropsykolog på Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg, fik hun i 2004 mulighed for at udvikle et særligt rehabiliteringstilbud med bl.a. kognitiv træning til voksne med MS.

     

    Siden 2009 har Mette haft sin egen neuropsykologiske praksis. Som praktiker har Mette udviklet en spidskompetence indenfor neuropsykologisk udredning af MS, særligt i kombination med følgesygdomme som f.eks. depression og træthed.

     

    Desuden tilbyder Mette neurorehabilitering, herunder kognitiv træning og optimering af kompensationsstrategier. Mette har desuden stor erfaring med kognitiv terapi i forhold til de udfordringer, man tit står overfor, når man har MS.

     

    Mette holder gerne kurser om MS og kognitive følger, herunder ændret væremåde, for såvel mennesker med MS som pårørende og fagpersoner.

  • Overlæge og Professor Jette Frederiksen

    Jette Frederiksen er professor på Københavns Universitet og overlæge i neurologi på Rigshospitalet-Glostrup.

    Der er hun daglig leder af Klinikken for Synsnervebetændelse samt overlæge i Scleroseklinkken, som hun har grundlagt i daværende Københavns Amt. Hun har forsket i multipel sclerose og synsnervebetændelse siden 1983 og har skrevet doktordisputats om synsnervebetændelse, et hyppigt debutsymptom på multipel sclerose.

    Jette får henvist patienter med mulig synsnervebetændelse fra Østdanmark og afprøver nye undersøgelsesmetoder og behandlinger som led i forskningsprojekter.

    Hun har været ansat på øjenafdelinger i Danmark og Tyskland. Sidstnævnte afdeling er specialiseret i synsnedsættelse i forbindelse med sygdomme i hjernen, bl.a. multipel sclerose.

  • Psykolog Dorte Larsen

    Er uddannet cand. psych. i 1998. Dorte arbejder bl.a for Scleroseforeningen og har ved siden af egen praksis.

     

    Dorte Larsen har efter 1998 været ansat i Autismecenter Storstrøm som konsulent og klinisk psykolog indtil 2008.

     

    Undervejs har hun også arbejdet for SINDs brevkasse.

  • Kontinens sygeplejerske Janni Eibye

    Janni Eibye er rådgivningspanelets nye inkontinens sygeplejerske.

     

    Janni har siden 2007 været ansat på Sclerosehospitalet i Haslev og har i 2010 taget en uddannelse som kontinens sygeplejerske og efterfølgende i 2014 taget en uddannelse som specialist i sexologisk rådgivning ved NACS (Nordisk Forening for Klinisk Sexologi).


    Janni bruger sine kompetencer herfra ved vurdering af vandladnings- og afføringsudredninger og igangsættelse af forskellige tiltag samt fællesundervisning og individuelle samtaler til indlagte patienter på Haslev.

  • Socialrådgiver Annette Køhler

    Er uddannet socialrådgiver i 1975. Ansat i Scleroseforeningen siden 1985.

     

    Har arbejdet i forskellige kommuner og som rådgiver i Ældresagen.

     

    Annette er endvidere tilknyttet forlaget Jurainformation som bidragyder ved udgivelse af elektronisk lovsamling. I forbindelse med sit fag har Annette beskæftiget sig med hele spektret indenfor den sociale lovgivning – både som praktiker og i undervisningssammenhænge.

  • Speciallæge Morten Blinkenberg

    Morten Blinkenberg er speciallæge i Neurologi, Ph.D. Overlæge på Neurologisk afdeling, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

     

    Associeret seniorforsker ved Neurobiologisk forskningsenhed, Rigshospitalet. Forskningsmæssige interesseområder omhandler primært multipel sclerose og billeddannelse, specielt PET og MR scanning.

     

    Arbejder endvidere med klinisk medicinafprøvning hos patienter med multipel sclerose i Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. Tildelt Mogens Fog prisen for forskningsindsats indenfor multipel sclerose.

  • Sundhedsjurist Nanette Sylvest Hendil

    Nanette Sylvest Hendil er jurist og chefkonsulent med speciale i sundhedsjura og arbejder til dagligt som patientvejleder på Rigshospitalet.

     

    Her vejleder hun patienter og pårørende om spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenets ydelser, patientrettigheder og sundhedslovgivningen.

    Det kan dreje sig om klage- og erstatningsmuligheder, mulighed for at modtage behandling i udlandet og det almindelige og udvidede frie sygehusvalg.

     


    Herudover arbejder Nanette Sylvest Hendil som juridisk konsulent, bl.a. for Scleroseforeningen og som underviser inden for sit specialeområde.

  • MS sygeplejerske Signe Gro Kristensen

    Signe er uddannet sygeplejerske, 1990 på Odense Universitet Hospital. Har efterfølgende arbejdet som intensiv sygeplejerske i 10 år og onkologisk sygeplejerske i 2 år. 

     

    Signe haft i mange år haft sit fokus på sundhedsfremmende arbejde; idet hun i 5 år har fungeret som projektsygeplejerske og rygestopinstruktør på lungemedicinsk forskningsenhed på Gentofte hospital, hvor hun dagligt havde rygestop samtaler med borgere, personale og patienter. Efterfølgende arbejdede Signe på Diabetesklinikken på Gentofte hospital, hvor hun i 2 år havde samtaler om livsstilsændringer.  

     

    Signe er endvidere uddannet Zoneterapeut og har haft egen praksis. Har siden 2010 arbejdet på Glostrup scleroseklinik, hvor Signe er kontaktsygeplejerske til sclerosepatienter, men fortsat har interesse og  fokus på sundhedsfremmende arbejde. Signe blev i starten af 2012 medlem af Scleroseforeningens sundhedsudvalg.

  • Tandlæge Birgitte Høgh

    Birgitte er uddannet tandlæge i 1976. Hun startede som tandlæge i skoletandplejen og behandlingstandlæge på børneafdelingen på tandlægeskolen. Har været i privat praksis i de sidste 31 år, de sidste 25 år i egen praksis.

     

    Birgitte har gennem 7 år undervist på tandlægeskolen. Fortrinsvis i behandlingsplanlægning og udførelse af disse. Hun har en bred klinisk erfaring og behandler patienten som en helhed i samarbejde med andre personer inden for sundhedsvæsnet.

  • Sexolog Else Olesen

    Vi kender allerede Else Olesen på vore sociale medier. Derfor er det os en glæde, at hun også har sagt ja til at rådgive vore medlemmer og deres pårørende på netrådgivningen.

     

    Else Olesen er uddannet sygeplejerske, sexolog, autoriseret specialist i sexologisk rådgivning (DACS), parterapeut og eksamineret psykoterapeut MPF.

     

    Derudover er hun foredragsholder, forfatter, underviser i sygdom og seksualitet og generelle seksuelle problemer i parforholdet og singlelivet.

     

    Else medvirker i bogen ”Til sygdom os skiller” og er forfatter til bøgerne ”Når kærligheden bliver svær” (for patienter og pårørende) og ”Når rådgivning bliver svær” (for sundhedspersonale).