Gå til hovedindhold

Sådan søger du forskningsstøtte

Kort fortalt

Hos Scleroseforeningen kan du søge støtte til forskningsprojekter såvel som til rejser i forskningsøjemed.

Scleroseforeningens fordeling af forskningsmidler muliggør opbygning, udvikling og opretholdelse af forskningsmiljøer og sclerosebehandling af højeste internationale standard i Danmark.

Støtte til forskningsprojekter

Ved bedømmelse af forskningsprojekter betjener Scleroseforeningens Forskningsudvalg sig af principperne for peer-review. Projekterne skal, for at kunne støttes, opfylde de almene krav til støtteværdige projekter.  Forskningsudvalget lægger ved fordeling af forskningsmidler særlig vægt på:
- Projektets videnskabelige kvalitet
- Ansøgers kvalifikationer. Det anbefales derfor, at hovedvejlederen søger om støtte til klinisk assistent eller ph.d. stipendiat
- Den superviserende forskergruppes gennemslagskraft
- Projektets scleroserelevans

Støtte til rejser

Scleroseforeningens Forskningsudvalg kan bevilge støtte til deltagelse i kongresser og videnskabelige møder, hvor deltageren skal fremlægge egne videnskabelige, scleroserelevante arbejder. Der kan gives støtte til rejseudgifter svarende til den billigste rejsemulighed, hoteludgifter samt til kongresgebyr og tryk af eventuel poster. Der gives ikke støtte til kurser, almindelige opholdsudgifter eller dagpenge. 

For at fremme danske forskningsgruppers internationale samarbejde kan Forskningsudvalget støtte danske skleroseforskeres ophold i op til 6 måneder på udenlandske afdelinger eller laboratorier i forbindelse med fælles projekter mellem danske og udenlandske forskningsgrupper. Støtte hertil skal dog søges i forbindelse med opslaget vedr. ansøgning om forskningsstøtte. 

Der kan søges om støtte til studierejser tre gange årligt. Ansøgningerne vurderes af Rejseansøgningsudvalget, bestående af formanden samt de to næstformænd for Forskningsudvalget. Der kan sædvanligvis kun opnås støtte til én studierejse årligt.

Ansøgningsfrister i 2018

Forskningsansøgninger for 2019: 7. maj til og med den 6. september 2018

Rejseansøgninger runde 1: 10. januar til og med den 7. februar 2018

Rejseansøgninger runde 2: 10. april til og med den 8. maj 2018

Rejseansøgninger runde 3: 15. august til og med den 12. september 2018

 

Opret en ansøgning om forskningsstøtte i E-fond