Gå til hovedindhold

Undersøgelse af Epstein-Barr virus inficerede B-celler ved multipel sklerose

Kort fortalt

Projektansvarlig: Thor Petersen, Overlæge, dr.med., Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Sted: Scleroseklinikken, Neurologsk afdeling, Århus Sygehus og Biomedicinsk Institut, Aarhus Universitet.
Støttebeløb: 500.000 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 31. aug. 2013

Formål 

Epstein-Barr virus (EBV) er et herpes virus, der primært inficerer B-celler og omkring 85-95% af verdens befolkning er smittet. EBV er associeret med MS på baggrund af epidemiologiske og serologiske data, der blandt andet har vist, at 100% af patienter med MS er smittet med EBV. B-cellers involvering i ​​ patogenesen for MS, understøttes af behandlingsstudier af MS patienter med monoklonale antistoffer imod CD20, som fjerner alle B-celler. Eliminering af B-celler fra blodbanen har vist en gavnlig effekt på sygdomsforløbet, men B-cellers rolle kendes endnu ikke. Vi ønskede derfor at undersøge EBV og B-celler hos MS patienter, for at kunne belyse sygdomsmekanismerne.

Herudover har man registreret ændring i reguleringen af immunsystemet hos MS patienter. Regulerende T celler spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng og forstyrrelser i denne funktion kunne have betydning for sygdomsudviklingen ved MS. Vi ønskede derfor også at undersøge eventuelle ændringer i fordelingen af disse T celler hos MS patienter.

 

Støttet beløb

2012: 500.000 kr.

2011:290.000 kr.

2010: 480.000 kr. 

 

Kort beskrivelse af projektet

MS-gruppen ved Aarhus Universitet har været blandt de første i verden til at argumentere for, at immunresponset mod Epstein-Barr virus (EBV) spiller en vigtig rolle for udvikling af MS. EBV er et B-lymfotropt herpesvirus, der inficerer 90-95% af verdens befolkning og er vist associeret med MS på basis af epidemiologiske og serologiske undersøgelser. Behandlingsstudier på MS patienter med monoklonale antistoffer mod CD20 har vist overraskende gunstig effekt. Ocrelizumab nedsætter antallet af B-celler med 99,8% og medfører signifikant reduktion i både ”gadolinium-enhancing lesions” ved MRI og antallet af kliniske attakker. Dette indikerer, at B celler spiller en væsentlig rolle i patogenesen ved MS. Dette kunne fx være pga. elimination af EBV-inficerede B-celler, via B-cellers antigen-præsenterende egenskaber (T-B celle interaktion), via antistofproduktion og/eller via B-cellers immunregulerende egenskaber. Vi har arbejdet med flere forskellige forsøgsmodeller og metoder og har valgt at teste vores hypotese ved at søge svar på følgende spørgsmål:1. Er EBV-load øget hos MS patienter?Vi undersøger hyppigheden af spontantransformation af B-celler, følger virusproduktionen med RT-PCR samt virusmarkører på B-cellerne med Konfokal Mikroskopi.2. Er reguleringen af EBV i B-celler fra MS patienter ændret?Vi dyrker B-celler under forskellige betingelser, der simulerer en T-B-celle interaktion, undersøger B-cellers cytokinproduktion, følger klondannelse med mikroskopi og virusproduktionen med RT-PCR.3. Har B-cellen i sig selv en regulerende funktion i de inflammatoriske processer og er den ændret hos MS-patienter?Vi undersøger CD11b+ B1-celler, en undergruppe af B-celler med T-celle stimulerende egenskaber, hos MS og kontroller.Der er in vivo evidens for, at EBV og B-celler er vigtige i patogenesen ved MS, men man ved endnu ikke hvorledes disse påvirker sygdommen. En yderligere beskrivelse af funktionelle defekter i B-celler fra MS patienter har betydning for forståelsen af sygdomsmekanismerne og derfor for udarbejdelse af nye behandlingsprincipper ved sygdommen.

Kort rapport

Links til publicerede artikler

Altered frequency of T regulatory cells is associated with disability status in relapsing-remitting multiple sclerosis patients

The B1-cell subpopulation is diminished in patients with relapsing-remitting multiple Sclerosis

Higher incidence of Epstein-Barr virus-induced lymphocyte transformation in multiple Sclerosis