Selv om man starter på medicinsk behandling hurtigt efter, at man har fået diagnosen sclerose, oplever nogle stadig, at sygdommen udvikler sig. Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet peger på, at det kan være vigtigt at starte med at træne fra den dag, man får diagnosen.
”Vi ved fra medicinsk forskning, at en tidlig behandlingsindsats forbedrer langtidsprognosen for sygdomsudviklingen. Derfor var det interessant at undersøge om fysisk træning tidligt i sygdomsforløbet kan have nogle af de samme effekter, og supplere den medicinske behandling”, forklarer Morten Riemenschneider, ph.d.-forsker på universitetets Institut for Folkesundhed.
”Hvis det viser sig at have en effekt, gør det mennesker med sclerose i stand til også selv at gøre noget. Det tror jeg betyder meget.”
De sidste tre år har Morten Riemenschneider derfor forsket i effekten af fysisk træning i de tidlige stadier af sclerose som en behandlingsform, der kan supplere den medicinske behandling. Det er han den første nogensinde, der har undersøgt.
Timingen er vigtig
Det har længe været kendt, at motion er godt for mennesker med sclerose, men den viden baserer sig på studier af mennesker, der er længere i deres sygdomsforløb.
Dette nye forskningsprojekt adskiller sig imidlertid ved at have et særligt fokus på effekten af træning tidligt i sygdomsforløbet. For der kan være tale om et ”window of opportunity”, hvor jo tidligere man begynder sin træning, des større effekt på den senere udvikling af sygdommen.
”Konklusionen peger nu på, at der er en effekt ved at starte tidligt. Man kan opnå en positiv effekt på vigtige hjerneområders struktur og samtidig opbygge kroppens fysiske reserve kapacitet ved at starte systematisk – og gerne superviseret – konditionstræning allerede fra et tidligt stadie af sygdomsforløbet”, fortæller Morten Riemenschneider, og fortsætter:
”Sammenholdt med det faktum, at det har vist sig sikkert for mennesker med sclerose at dyrke fysisk træning, så mener vi, at det kan anbefales at starte fysisk træning tidligt i sygdomsforløbet.”
Ingen bevist effekt på attaker
Selv om studiet viser, at tidlig konditionstræning kan have en god effekt på symptomerne, har det ikke været muligt at bevise, at den tidlige træning kan reducere antallet af attaks:
”På baggrund af resultaterne fra dette projekt kan vi ikke konkludere, at en tidlig indsats med systematisk superviseret konditionstræning kan inducere en yderligere reduktion i attakraten”, forklarer Morten Riemenschneider.
Derfor er det også vigtigt at fastslå, at man under alle omstændigheder bør starte medicinsk behandling så tidligt som muligt, siger forskningschef i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard:
”Det er virkelig spændende resultater, der peger på, at træning med fordel kan igangsættes tidligt i forløbet. Det skal ses som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, som altid bør prioriteres tidligt. For de progressive patienter, der ikke har adgang til medicinsk behandling, udgør tidlig træningsindsats især en vigtig del af behandlingen.”
Forskning hædret med pris
Over tre år har Morten Riemenschneider indsamlet og behandlet data med hjælp fra scleroseklinikker, Det Danske Scleroseregister og 84 personer, der er nyligt diagnosticerede med sclerose. Indsamlingen af data har foregået seks steder i landet, og Morten Riemenschneider har undervejs kunnet søge råd hos sine PhD-vejledere professor Ulrik Dalgas, professor emeritus Egon Stenager og professor Thor Petersen.
Scleroseforeningen har støttet forskningsprojektet med 250.000 kr. i 2017 og 2018. Midler, som er indsamlet gennem private donationer.
For nylig blev Morten Riemenschneider hædret af de fremmeste scleroseforskere i Europa, Asien og USA for sit forskningsprojekt med prisen Young Investigator Award af The European Charcot Foundation, der er en europæisk sammenslutning for fremme af scleroseforskning. Og heldigvis har han fået smag for at forske i sclerose:
”Lige nu arbejder jeg på de sidste analyser og publikationer fra dette projekt – og sideløbende arbejder jeg på et nyt, spændende projekt i samarbejde med De Danske Sclerosehospitaler, som vi forhåbentligt kan realisere i den nærmeste fremtid,” slutter forskeren.
