Tarmfunktionen

Den normale mave-tarmbevægelse starter med fødeindtagelsen. Fyldningen af mavesækken sætter reflektorisk mavetarmbevægelsen i gang, hvorved føden føres mod endetarmen. Undervejs findeles føden og bliver meget væskeholdig.

Kroppen optager vitaminer, salte, proteiner, kulhydrater og fedtstof i hele tarmen. Tarmindholdet er efter denne proces reduceret til affaldsstoffer og væske. I tyktarmen trækker kroppen en stor del af væsken tilbage til kroppen. Tarmindholdet bliver mere fast, og dets fyldning af den nederste del af tarmen (rectum) fører til afføringstrang. Trangen kan i nogen tid undertrykkes, og en refleks i rectum sender afføringen tilbage i tarmen. Når man finder tid og sted passende, ca. hver 2. dag, tømmes tarmen (defækationen). Tarmbevægelsen (peristaltikken) og defækationen er styret af et nervecenter i den nederste del af rygmarven, hvor flere forskellige banesystemer bliver inddraget. 

Afføringsvanskeligheder ved sclerose skyldes ofte en række ugunstige omstændigheder:
  • Nedsat fysisk aktivitet mindsker peristaltikken
  • Nedsat fødeindtagelse mindsker tarmindholdet og sinker tarmpassagen
  • Indskrænket væskeindtagelse giver hård afføring og sinker tarmpassagen
  • Spasticitet i bækkenbunden hindrer afførings-refleksens normalefunktion
  • Svækket afføringsrefleks gør, at tarmtømningen sker sjældnere/inkontinens
Det er vigtig med afføringsregulering hos scleroseramte, fordi en fyldt tarm gør det sværere at tømme urinblæren ved vandladning. En urinblærer, der ikke tømmes fuldstændig, kan udvikle blærebetændelse. En fyldt tarm er desuden en fysisk belastning, idet afføringen trykker på blodkar, giver ubehag og kan forværre spasticiteten voldsomt. Frygten for, hvornår afføringstrangen melder sig, er for mange en psykisk belastning og en begrænsning i hverdagen og det sociale liv og kan føre til forringelse af livskvalitet.
 
Målet for den scleroseramte er, at personen styrer problemet, frem for at problemet styrer den scleroseramtes liv. Målet er også, at den scleroseramte har så normal afføring som muligt.
Årsagen til afføringsproblemet er ofte kompleks. Derfor er det vigtig, inden man begynder afhjælpningen af problemet, at prøve at afdække årsagerne, som f.eks.:
  • Problemets varighed
  • Hvordan har min tarm tidligere fungeret?
  • Afføringens hyppighed, konsistens og farve
  • Har jeg hæmorider, blødning eller smerter fra endetarmen?
  • Kan jeg mærke afføringstrang, undertrykker jeg trangen, er jeg inkontinent?
  • Er tilgangen til toiletbesøg besværet, er toiletforholdet optimale?
  • Kostindtagelsen, får jeg fiberrig kost?
  • Væskeindtagelsen, får jeg nok?
  • Min evne til at bevæge mig rundt, at få motion
  • Bruger jeg meget psykisk energi på problemet?
  • Går jeg ofte forgæves på toilettet?
  • Påvirkes problemet af træthed og manglende energi
  • Frygter jeg for ufrivillig afføring?
  • Belaster problemet mit forhold til familien/venner/hjælpere?
  • Får jeg medicin, der gør tarmfunktionen træg (f.eks. Morfika, Cetiprin, Detrusitol, Kodimagnyl)?
  • Hvilken afføringsmiddel bruger jeg aktuelt, for lidt/for meget
  • Får jeg hjælp nok i hjemmet til at afhjælpe problemet?
  • Hvilken vejledning har jeg fået, og hvornår sidst?
Løsningerne på afføringsproblemerne er meget individuelle. Den scleroseramte må sammen med læge eller sygeplejerske finde frem til den mest hensigtsmæssige afhjælpning af problemet. Det kræver tålmodighed at afprøve en løsning, især hvis tarmen evt. skal vænnes til den. Det kræver omtanke og forsigtighed at bruge afføringsmidler, og man bør holde sig for øje, at man behandler en kronisk lidelse, og at den scleroseramte skal leve med tarmen og behandlingen mange år fremover.
 
Principielt kan man sige om brug af afføringsmidler:
De rumopfyldende midler (bevarer væske i tarmen) indtages gennem munden eks: Magnesia og Laktulose. HUSK, dertil kræves rigelig væskeindtagelse. 
           
De peristaltikfremmende midler gives i endetarmen, så de er kortest mulig tid i tarmen, eks: Glyoktyl/Mikrolax klysma, Sup. Perilax. Indtages peristaltikfremmende midler, eks. Laxoberaldråber eller tablet Perilax/Dulcolax, gennem munden kan præparatets virkning med tiden aftage, da tarmen vænner sig til midlet og bliver afhængig af det for at fungere optimalt. På grund af dette bør man derfor langsomt aftrappe præparatet, hvis man ønsker anden behandling. 
 
Hvis den scleroseramte får morfika, vil det ofte være nødvendig med peristaltikfremmende medicin, f.eks. Laxoberal, indtaget gennem munden.
 
Hyppigheden for afføring kan variere fra spontan afføring til planlagte afføringsdage ved hjælp af peristaltikfremmende afføringsmidler. Inden øgning af afføringsmiddel indtaget gennem munden bør man overveje behov for hyppigere toiletbesøg, da afføringen altid vil blive hård, hvis den står for længe  i rectum. 
 
Afføringsinkontinens kan ofte afhjælpes med at provokere tarmtømningen med Glyoktyl eller lignende før forventet afføring.Ved hyppige afføringer med inkontinens kan Imodium forsøges efter behov.
 
Afføringsmidler, hjælpemidler, vejledning og hjælp til plejebehov er hjørnestenene i afhjælpning af afføringsproblemer, og skal denne lykkes, forudsætter det tæt samarbejde med den scleroseramte.
Senest opdateret: d. 18 november 2013