Formål 

For øjeblikket kendes effekten af kunstig befrugtning hos kvinder med kroniske sygdomme ikke. Det vil sige at man ikke ved, om kvinder med kronisk sygdom generelt set har en reduceret chance for at få et levendefødt barn ved kunstig befrugtning, sammenlignet med andre kvinder der undergår samme behandling. Vores forskningsgruppe var de første til at offentliggøre et dansk studie, der ved hjælp af danske registre, undersøgte effekten af kunstig befrugtning hos kvinder med kronisk tarmbetændelse (IBD). studiet viste desværre, at kvinder med IBD, der fik kunstig befrugtning, havde en betydelig nedsat chance for at få et levendefødt barn i forbindelse med kunstig befrugtning. Formålet med dette studie er, at undersøge om tilsvarende forhold gør sig gældende for kvinder med sklerose der gennemgår fertilitetsbehandling. Hvis det viser sig, at kvinder med sklerose også har en reduceret chance for et levendefødt barn efter kunstig befrugtning, vil denne viden få afgørende betydning for den fremtidige behandling af barnløshed. Kvinder med sklerose skal således måske tilbydes langt flere behandlingsforsøg (end de i dag 3 tilbudte behandlinger), eller måske skal kvinderne have helt andre tilrettelagte processer forud for behandlingen.

Mød forskeren: Viktoria Papp, Neurolog, Ph.d.

Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:

Min interesse for forskning indenfor neuroimmunologi startede allerede da jeg var medicinstuderende. Sidenhen har jeg været involveret i flere forskningsprojekter og min nysgerrighed er uændret. Jeg er særlig interesseret i sygdomme som ligner sklerose. Disse er nyligt anerkendte inflammatoriske sygdomme i centralnervesystemet, hvor der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om udløsende faktorer, behandling og prognose. Jeg vil gerne bidrage til en bedre forståelse af sygdoms udvikling og immunsystemets rolle ved sygdomme i nervesystemet. Derved ønsker jeg at forbedre muligheder for at forudsige forløbet og at finde den rette behandling til vores patienter. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Støtten fra Scleroseforeningen gør det muligt at gennemføre nye landsdækkende studier i mit hovedinteresseområde. 

Om projektet

Støtte modtaget fra Scleroseforeningen

2020: 225 000 kr.

Projektperiode

2021 – 2022

Projektets nøgleord

  • Diagnosticering
  • Immunologi
  • Ætiologi/epidemiologi (sygdomsårsager/udbredelse)