Sådan foregår en blodstamcellebehandling
1. Indledende samtale.
2. Forundersøgelser, herunder test af lunge- og hjertefunktion, blodprøver mv. Det undersøges om patienten kan klare behandlingen.
3. Patienten bliver indlagt i et døgn og får kemoterapi. Kemoen renser stamcelleproduktet, der senere høstes for overflødige celler, og modvirker nogle af de bivirkninger, patienten kan få af den vækstfaktor, de snart skal have. Herefter tager patienten hjem.
4. Få dage efter, gives den såkaldte vækstfaktor, fordi knoglemarvsstamcellerne normalt befinder sig inde i knoglerne. For at undgå en procedure, hvor man skal suge dem ud ved hjælp af en kanyle i fuld bedøvelse, får man dem ved hjælp af en vækstfaktor til at vandre ud i blodet.
5. Stamcellerne indsamles via et venekateter. Blodet løber fra patienten ud i en centrifuge, hvor det deler sig i lag. Stamcellerne suges fra, og blodet løber tilbage i patienten. Stamcellerne tælles, så man ved, om man har fået nok ud af patienten. Herefter tager patienten hjem.
6. Stamcellerne nedfryses, og kan faktisk holde i årevis på frys.
7. Efter tre til fire uger indlægges patienten og får en høj dosis Cyklofosfamid (kemo) i 5 dage. Samtidig behandles patienten med et antistof, der slår T-celler ihjel, og højdosis binyrebarkhormon for at forebygge feber og undgå kvalme i forbindelse med kemoterapien. Desuden gives masser af væske i drop.
8. Patienten får efterfølgende stamcellerne tilbage via et centralt venekateter. Stamcellerne finder selv fra blodet og ind i knoglemarven, hvor de sætter sig fast.
9. Efter kemoterapien er patientens blodtal faldet. Men når stamcellerne er tilbage, begynder de at dele sig og lave røde og hvide blodlegemer og blodplader. Efter otte til 12 dage begynder blodtallet at stige og patienten kan udskrives.
10. Der følges op med ugentlige blodprøver i tre måneder og forebyggende medicin i et år. Herudover tilbydes rehabilitering på et af de to Sclerosehospitaler.
11. Da immunforsvaret er blevet nulstillet med henblik på at standse sygdommen, skal patienten have alle vacciner fra det danske børnevaccinationsprogram på ny.
Hvad er stamceller overhovedet?
Celler er kroppens mindste levende byggesten, og der findes knap 300 forskellige typer af specialiserede celler i menneskekroppen, for eksempel hudceller, nerveceller, muskelceller og leverceller. Celler, der både kan lave nye kopier af sig selv og give ophav til celler, der kan specialisere sig videre til andre celletyper, kaldes stamceller. Der findes mange forskellige slags stamceller fra det helt tidligere fosterstadium til det nyfødte og voksne individ, og de skelnes fra hinanden blandt andet ud fra, hvor de forekommer, om de kan giver ophav til mange eller få typer af andre celler, og hvilke linjer af specialiserede celletyper (for eksempel blod, hud, muskel) disse datterceller danner.
Hvorfor er stamceller vigtige for dit helbred?
Når vi får skader eller bliver syge, bliver vores celler skadede eller de dør. Så bliver vores stamceller aktiverede. Stamceller har den funktion, at de reparerer vores beskadigede cellevæv og de erstatter andre celler når disse løbende dør. På denne måde holder vores stamceller os raske og forhindrer os i at blive gamle før tid. Stamceller er ligesom kroppens egen hær af mikroskopiske læger.
Hvilke typer stamceller findes der?
- Embryonale stamceller (”embryo” er en betegnelse for fosteret de første otte uger efter befrugtningen af ægget)
- Mesenkymale stamceller (”mesenchym” er betegnelsen for en slags bindevæv, som findes i fostertilstanden, og som er ophav til vævstyper som brusk og binde- og støttevæv mellem organerne)
- Hæmatopoietiske stamceller – også kaldet blodstamceller (”hæmatopoiese” er betegnelsen for processen at fremstille blodceller. Det sker i de hæmatopoietiske eller bloddannende stamceller)
