Cindy Kryger Sørensen, 44, har haft sclerose i et par år efterhånden. Det mærkes tydeligt i hendes morgenritual og måden, hun prioriterer sin tid på. Hun ved godt, hvad hun ikke har brug for. Og hvad hun har brug for. Pauser for eksempel.
Efter at hendes tre børn er blevet store, har Heidi Ahlgren, 49, fået øjnene op for sit eget velbefindende. I dag er det hensyntagen til sclerosen og en livsstilsændring med fokus på kost og styrketræning, der er det vigtigste. Og den stille kaffestund om morgenen, inden de andre står op.
Sandra Østenkjær Snogdal, 40, kunne aldrig drømme om at aflyse sin dag. Det er den jyske arbejdsmoral alt for stærk til. Sclerosen kan ellers godt gøre hende kognitivt træt, og hendes chef er forstående. Men hun har det bedst, når morgenen er komplet med maveøvelser og vejrpassende cykeltøj, der ligger klar til den ni kilometerlange tur til jobbet.
Selvom Jacob Stavnshøj Kjeldgaard, 44, er udfordret af sin sclerose, så holder han sig i gang med madlavning, bagning og hækling. Dagen starter bedst med et dyp i den lokale sø. De andre dage klarer hjemmeplejen det daglige bad. For der må bevares lidt mystik i ægteskabet.
MORGENRITUALET: Martha Meldgaard Kristensen, 70, oplever, at hendes mand igennem 46 år står klar med morgenkaffen, når hendes egne fingre er for stive. Og hendes flok af børnebørn er klar med finurlige spørgsmål, der får hende til at grine af det svære.
Taknemmelighed er den første følelse, der rammer Martina Jürs, 52, når hun slår øjnene op om morgenen. Hendes attakvise sclerose føles nemlig for det meste under kontrol. Trætheden kan godt ramme. Men mest, når der er tid til den i weekenden.
Daniel Hvoldal elsker morgener. Især hvis han har husket at gøre kaffemaskinen klar aftenen før og ladet sin benskinne op. For det kræver struktur at jonglere sclerose, håndværkerjob, bygge eget hus og have tre børn under fire år.