Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Synsforstyrrelser

Øjensymptomer viser sig ofte ved betændelse i synsnerven, der kan begynde som smerter bag det ene øje. Synet bliver gradvist svækket over dage eller uger. I meget sjældne tilfælde kan total blindhed opstå i løbet af få minutter

Tågesyn beskriver tilstanden godt, idet det opleves, som om synet bliver tåget, og at det ikke forsvinder, når du gnider øjnene eller blinker. Hos de fleste bliver synet normalt igen over nogle dage og uger, men der kan være lette, blivende synsgener, og en øjenlæge vil ofte kunne påvise følger efter en synsnervebetændelse.
At se normalt forudsætter, at synsbanerne mellem nethinde og hjernebark fungerer normalt, at de to øjnes bevægelser er afstemt til altid at ramme det samme punkt, således at to øjne danner det samme billede, og at øjnene kan fastholdes på og følge det, man ønsker at se. 

Ofte første symptom på sclerose

Synsnervebetændelse (opticus neuritis) er det første symptom hos cirka 20 procent af alle scleroseramte, og ikke sjældent vil symptomet optræde 5-15 år, før den endelige diagnose stilles. Synsnervebetændelse er dog ikke altid en forløber for sclerose. Kun i 40-60 procent af tilfældene vil personen senere udvikle sygdommen. 

Nedsat synsstyrke og huller i synsfeltet

Synsnervebetændelse skyldes plakdannelse i synsnerverne og rammer næsten altid ét øje ad gangen. Den opleves af personen som et tab af farve og lysintensitet, og det sete bliver uskarpt, som var der sat et matteret glas foran øjet. Forandringerne indtræder i løbet af timer til dage. Hele synsfeltet på det pågældende øje kan være påvirket, men oftere oplever personen en mat plet i synsfeltet. Pletten inddrager uheldigvis ofte det centrale syn, hvilket forhindrer for eksempel læsning med det pågældende øje.

Blindhed er sjældent

Efter en til to uger er den akutte plakdannelse overstået, og betændelsestilstanden begynder at klinge af. Dette oplever personen som en langsom tilbagevenden af synet. Ofte vil han efter en til to måneder opleve synet som normaliseret. Nogle vil imidlertid have blivende forandringer i form af en blind plet i synsfeltet eller områder med ændret farvesans.  
Nogle mennesker med sclerose bliver med årene, ofte efter gentagne synsnervebetændelser, svagtseende og må opgive at læse og at se fjernsyn. De fleste bevarer imidlertid orienteringssynet, ligesom fuldstændig blindhed er sjælden.

Dobbeltsyn

De to øjnes normale samsyn kræver en uhyre fin justering af øjnenes bevægelser. Af samme grund er de muskler og nerver, som sikrer denne funktion, specielt veludviklede. Ikke mindre en seks muskler og tre ud af 12 kranienerver er alene helliget bevægelsen af det enkelte øje.
Dobbeltsyn opstår, når en eller flere øjenmuskelnerver forstyrres af scleroseplaks. Dobbeltsynet kan være tilstede med øjnene i hvilestilling (lige fremad), men forværres, når øjet drejes i den lammede muskels trækretning, og forsvinder eventuelt, når øjet drejes i den modsatte retning. I sjældne tilfælde, hvor graden af dobbeltsynet kun varierer lidt, når øjnene bevæges, kan en speciel prismebrille sikre samsyn. Det er imidlertid kun få scleroseramte, som har glæde af denne mulighed.

Træningsprogrammer har ikke dokumenteret effekt

Dobbeltsynet er mest generende i forbindelse med læsning, fjernsynskikning eller bilkørsel. Bilkørsel er direkte forbudt ved dobbeltsyn. Problemet kan imidlertid overkommes, hvis den scleroseramte dækker det ene øje med en klap (ved forskel i synsstyrken på de to øjne dækkes det dårligste). Visse grene inden for optikerbranchen tilbyder specielle træningsprogrammer, som ofte er langvarige og dyre. Der foreligger imidlertid ingen undersøgelser, som tyder på, at scleroseramte kan hjælpes på denne måde. 

Ukoordinerede og ufrivillige øjenbevægelser

En forudsætning for en normal brug af synet er, at øjnene kan følge og fastholde objekter i synsfeltet, for eksempel en tekstlinje i en bog. Denne funktion varetages primært af lillehjernen og de tilstødende dele af hjernestammen. Hvis disse områder rammes af plaks, kan den scleroseramte, på trods af normalt samsyn, få problemer med øjnenes styring. Det  bemærkes ofte som vanskeligheder ved at læse, fordi øjnene ikke rigtig følger linierne. Hun må derfor anstrenge sig ekstra under læsningen, som så bliver en trættende affære.
Rykvise bevægelser af øjnene kaldes nystagmus. Oftest ses disse, når personen drejer blikket til siderne eller opad, sjældnere findes de også i øjnenes hvilestilling. Personen med nystagmus oplever, at billedet hopper sidelæns eller op og ned. Hvis nystagmus bliver udtalt, kan synet være ubrugeligt på trods af normal synsstyrke og synsfelt. Ofte er nystagmus ledsaget af svimmelhedsoplevelse. Der findes ingen rutinebehandling af nystagmus.

Senest opdateret: d. 8 november 2015