Gå til hovedindhold

Vores formand Birte Søbye-Christensen er død

Birte er her ikke mere.
Birte sov stille ind d. 26. juni og blev bisat fra Vejleå Kirke i Ishøj tirsdag den 3. juli, hvor lokalafdelingen og Sekretariatet var repræsenteret.

I alle de år jeg har kendt Birte, har hun været engageret i mange forskellige sager, der alle stod hendes hjerte nær. Jeg vil altid mindes Birte som pligtopfyldende, engageret, samtidsorienteret, debatterende og som en person med et stort hjerte.

I 2006 var Birte medstifter af det, der nu hedder Scleroseforeningens Lokalafdeling Storkøbenhavn Syd. I alle årene var hun formand for lokalafdelingen, hvor hun var en dygtig og respekteret medspiller. Hun var aldrig bange for at stå i spidsen eller tage en kamp op, hvis hun syntes at noget var forkert.

Lige fra starten af lokalafdelingerne var Birte optaget af at kæmpe for de handicappedes rettigheder, og blev hurtigt en del af DH i Ishøj, hvor hun i de seneste år bestred posten som formand.

I 2015 blev Birte velfortjent hædret for sit store engagement i Ishøj kommune med Handicapprisen.

Birte var i hele sit virke en samlende og stor drivkraft, og hun vil blive dybt savnet.

Vi takker for Birtes store indsats gennem årene. Ære være hendes minde.
 

På lokalafdelingens vegne

Yvonn