Gå til hovedindhold

Scleroseforeningens lotteri 2017

Kort fortalt

Her kan du finde informationer om Scleroseforeningens årlige lotteri

Hvad er et lotteri?

At deltage i Scleroseforeningens lotteri er en win-win situation.

Du har muligheden for at vinde op til 100.000 kroner og få opfyldt nogle af dine drømme. Og selvom du måske ikke vinder denne gang, kan du være sikker på, at mennesker med sclerose og deres pårørende nyder godt af din indsats, da hele overskuddet går til den vigtige forskning. Forskningen som forhåbentlig en dag finder en måde at bremse scleroses udvikling på. Og jo flere penge, du spiller for, jo flere penge kan vi give videre til forskning.

Lodstrukturen

Hvert lod koster 10 kroner. Når du spiller for større beløb, får du flere gratis lodder:

Når du spiller for beløbetFår du så mange lodder

80 kroner8 lodder

150 kroner15 + 2 gratis lodder

250 kroner25 + 6 gratis lodder

350 kroner35 + 10 gratis lodder

500 kroner50 + 16 gratis lodder

750 kroner75 + 26 gratis lodder

Lodtrækningen

Lodtrækningen foregår hos Notaren, som den 1. maj 2017 udtrækker de heldige vindere. Der trækkes kun lod blandt solgte lodder, så alle gevinster bliver udtrukket.

Spørgsmål og svar om lotteriet

sp: Skal jeg betale gevinstafgift af præmien?

sv: Du skal ikke betale gevinstafgift. De nævnte præmiebeløb udbetales fuldt ud og skattefrit til dig. Scleroseforeningen sørger for betaling af præmieafgiften.

sp: Får jeg besked, hvis jeg vinder?

sv: Alle vindere får direkte besked kort efter lodtrækningen har fundet sted ved Notaren den 1. maj 2017.

sp: Trækker I lod blandt alle lodder?

sv: Der trækkes kun lod blandt solgte lodder, og alle præmier udtrækkes. Lodtrækningen foretages af Notaren.

sp: Hvad bruger I pengene til?

sv: Hele overskuddet fra lotteriet går til forskning i sclerose. Kun 7 % af foreningens indtægter er offentlige midler. Resten er privatindsamlede midler - herunder også fra lotteriet. Alle indsamlede midler gør en stor forskel for mennesker med sclerose. Hovedparten af de indsamlede penge går til patienthjælp, information og forskning.

sp: Får jeg skattefradrag for det beløb, jeg spiller for?

sv: Deltagelse i lotteriet betragtes af SKAT som varekøb og er dermed ikke fradragsberettiget.

sp: Hvor meget kan jeg spille for?

sv: Du kan på hvert girokort spille for op til 750 kroner. Hvis du ønsker at spille for mere, kan du bestille ekstra girokort hos Scleroseforeningen - så længe lager haves.

Tjek om du har vundet

Fra den 3. maj 2017 vil du kunne se trækningslisten her på siden. Her vil du kunne se de lodnumre, som er udtrukket af Notaren som præmievindere. Der er kun trukket lod blandt solgte lodder. Alle vindere får direkte besked, så du behøver ikke selv kontrollere dine lodder.

Regnskab for lotteriet

Se det godkendte regnskab for lotteriet 2017

Tilladelse til afholdelse af lotteri

Spillemyndigheden har givet tilladelse til afholdelse af lotteriet den 25. januar 2017.

Sådan deltager du i lotteriet

Den 17. februar udsender vi lotteriet med posten til medlemmer, bidragydere og andre donorer. Deltagelse i lotteriet foregår via betaling af det modtagne girokort. Girokortet kan du betale via posthuset, banken og din netbank. Når du betaler via netbank, indtaster du blot den 16-cifrede OCR-linje fra girokortet. Banken videresender denne 16-cifrede kode til os, og ud fra den får vi alle oplysninger, der skal til, for at vi kan identificere dig og din betaling.

Mindste beløb, du kan deltage for, er 80 kroner, hvor du køber 8 lodder. Du kan spille for op til 750 kroner pr. girokort. Jo flere penge du spiller for, jo flere gratis lodder får du. Hvis du ønsker at spille for mere end 750 kroner, kan du bestille flere girokort hos Scleroseforeningen - så længe lager haves.

Sidste frist for betaling af lotteri-lodder er den 16. april 2017.