Gå til hovedindhold

Sådan afhenter du indsamlingsbøsser

Kort fortalt

Læs hvad du som koordinator skal gøre, når butiksindsamlingen er ovre

Du skal optælle pengene i indsamlingsbøsserne

  • Opskær indsamlingsbøsserne og optæl pengene i banken i henhold til den aftale, du har lavet med banken. Læs mere om dette i linket for enden af teksten.
  • Forsøg at få pengene hurtigst muligt i banken, så der ikke ligger kontanter i private hjem længere tid end nødvendigt.

Du skal indbetale pengene

  • Indbetaling af pengene i bøsserne skal ske via girokort - så letter vi byrden registrering af indbetalinger for sekretariatets bogholderi. Du får tilsendt girokortene umiddelbart før afhentningen af indsamlingsbøsserne.
  • Uanset hvilken bank I vælger, vil der være et gebyr på 40 kr. forbundet med girokortbetalingen. Vi opfordrer derfor til, at I laver én samlet betaling. Gebyret dækkes af tilskuddet på 1000 kr. til diverse udgifter. Hvis I er en stor lokalafdeling, og dermed optæller penge i flere forskellige banker, kan I modtage flere girokort, eller indbetale pengene på Scleroseforeningens indsamlingskonto i Danske Bank, konto nr. 4440 25252527.

Der er en sidste lille opgave

Du har gjort en kæmpe indsats for butiksindsamlingen, men der er lige en sidste lille opgave til dig. Senest to uger efter at indsamlingsbøsserne er hentet, skal du sende følgende til sekretariatet:

  • Lister over de frivillige indsamlere (’registrering af indsamlere ved butiksindsamling’)
  • Alle butikslisterne

Dette sendes enten pr. post eller pr. mail til:
Scleroseforeningen
Poul Bundgaards vej 1
Att.: Jenny Gren Pilgaard
mail: jpi@scleroseforeningen

Du vil modtage en mail med link til online evaluering af butiksindsamlingen. Det er vigtigt, at du hjælper med at udfylde evalueringen. På den måde kan vi vide, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre.

Det skal du gøre med de brugte indsamlingsbøsser

Du kan smide de brugte og opskårede indsamlingsbøsser ud som affald, men vi opfordrer til, at I kører indsamlingsbøsserne på genbrugspladsen og afleverer dem i containere for plast til genanvendelse. Vi håber, at I på denne måde vil hjælpe med at gøre butiksindsamlingen mere miljøvenlig.

Tomme og ubrugte indsamlingsbøsser kan gemmes til næste års butiksindsamling eller afleveres dem i sekretariatet. Du kan aftale nærmere med organisationskonsulenten, hvordan afleveringen kan foregå. Hele indsamlingsbøsser må ikke smides ud, da de kan misbruges.

Læs mere om, hvordan du opretter en aftale med en bank her:

https://scleroseforeningen.dk/st%C3%B8t/indsamlinger/butiksindsamling/lav-en-aftale-med-en-bank-eller-et-lokalt-pengeinstitut