Gå til hovedindhold

Er du blevet ringet op?

Kort fortalt

Her på siden kan du læse, hvordan Scleroseforeningen hverver nye bidragydere via telemarketing. 

Vi benytter telemarketing

Scleroseforeningen har gennem mange år anvendt telemarketing, når vi hverver nye bidragydere til gavn for foreningens arbejde for mennesker med sclerose. 

Som bidragyder betaler du 75 kroner om måneden via BetalingsService (NETS). For at kunne oprette aftalen, bliver du bedt om at oplyse dit registrerings- og kontonummer samt dit cpr-nummer. 

Kan mine oplysninger misbruges?

Nej, du kan trygt oplyse dit registrerings- og kontonummer samt cpr-nummer. Finansrådet og Nets understreger, at der ikke er nogen risiko forbundet med at udlevere bankoplysninger og cpr-nummer over telefonen. Oplysninger kan ikke misbruges til at hæve penge fra din konto.

Det går pengene til

Når du støtter Scleroseforeningen, kan du være sikker på, at pengene gør nytte. Og at pengene kommer mennesker med sclerose til gode.

Du kan læse mere om, hvad din støtte går til.

phoner

Vi følger selvfølgelig de etiske retningslinjer

Indsamlingsorganisationernes Brancheforening (ISOBRO) har netsat et etisk nævn og påpeger, at der er udarbejdet særskilte retningslinjer for indsamlinger via telemarketing og personlig kontakt. 

Vi samarbejder med to telemarketingbureauer

Vi har gennem mange år samarbejdet med to bureauer. Det betyder rigtig meget for os, at vores samarbejdspartnere kender os og vores arbejde godt, og at vi har tillid til dem. Det giver i sidste ende nye bidragydere den bedste oplevelse og dermed det bedste grundlag for at træffe en beslutning om at støtte arbejdet for mennesker med sclerose.

Ring til os, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med et opkald. Hos os kan du få bekræftet at den person, du har talt med, faktisk arbejder for Scleroseforeningen, og at oplysningerne bliver brugt korrekt. 

Vores telefonnummer er 36 46 36 46, og telefonen er åben mandag til fredag kl. 8-16 og fredag kl. 8-14.