Gå til hovedindhold

Sådan fungerer arveloven

Kort fortalt

Arvinger bliver i følge arveloven inddelt i tre arveklasser

I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første arveklasse, arver de det hele - også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser.

Første arveklasse:

Efterlader den afdøde sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver dennes børn, altså afdødes børnebørn, andelen.

Ægtefællen arver det hele, hvis den afdøde ikke efterlader børn, ligesom arven deles ligeligt mellem børnene, hvis afdødes ægtefælle også er død.

Anden arveklasse:

Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver afdødes søskende den halvdel. Er begge forældre døde, arver søskende og halvsøskende. Lever afdødes søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn.

Tredje arveklasse:

Efterlader den afdøde sig hverken forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

Efterlader den afdøde sig ingen arvinger, og er der ikke skrevet testamente, går arven til staten. Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har skrevet testamente.

Kilde: www.advodan.dk/testamente-og-arv/arveklasser