Gå til hovedindhold

Det skal du vide om arv og testamente

Kort fortalt

Lær at finde rundt i arveloven og oprettelse af testamente. 

Hvad er arveloven?

Den nuværende arvelov trådte i kraft d. 1. januar 2008.
Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arveloven der bestemmer, hvordan din arv fordeles.

Der findes tre arveklasser

Uden testamente bliver din arv fordelt efter arvelovens regler. Arvinger er inddelt i tre arveklasser.

Første arveklasse: I første arveklasse er ægtefælle og børn. Når du går bort, står de til at arve det hele. Din ægtefælle arver den ene halvdel, og dine børn arver den anden halvdel- børnenes halvdel deles ligeligt mellem dem. Har du ikke børn, arver din ægtefælle det hele, og omvendt arver dine børn det hele, hvis din ægtefælle er gået bort før dig. Er der ingen arvinger i første arveklasse, går arven videre til anden arveklasse.

Anden arveklasse: Forældre og søskende er omfattet af anden arveklasse. Hvis du hverken efterlader ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, går din arv til dine forældre. Er en af dine forældre gået bort, arver dine søskende den halvdel, som deles ligeligt imellem dem. Hvis begge dine forældre er døde, arver dine søskende det hele. Lever dine søskende heller ikke længere, arver dine nevøer og niecer.

Tredje arveklasse: Efterlader du ikke nogen i første eller anden arveklasse, går din arv til tredje arveklasse, som er dine fire bedsteforældre. De arver hver en fjerdedel. Er en af dine bedsteforældre gået bort, er det personens børn, der arver. 

Din arv går til staten, hvis du ikke har arvinger i en af de tre arveklasser, når du går bort.

Er du selv arving, kan du vælge ikke at tage imod din arv

Hvis du ikke ønsker at arve, kan vælge ikke at tage imod den arv, du har ret til- Det kan ikke laves om, hvis du vælger dette. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du beslutter dig. Arven går videre til andre arvinger, når du vælger ikke at tage i mod arven.

Hvis du er meget velhavende og gerne vil have, at arven kommer andre arveringer til gode, kan det være en god ide at vælge  arveafkald være en god ide. 

Du kan give et forskud på din arv

Når dine børn arver fra dig, skal de betale boafgift på 15 procent til staten. For at begrænse afgiften, kan du give forskud på arven, mens du stadig lever. Du har ret til at give dine børn 62.900 kroner (2017-tal) skattefrit hvert år.

Seks ting du skal vide om boafgift (tidligere arveafgift)
 

  • Boafgift er en afgift, som du skal betale til staten, når du arver noget. Først efter afgiften er betalt, kan du som arving få udbetalt arven. Hvor meget du skal betale, afhænger af hvor meget der er blevet efterladt, men også hvilken arveklasse, du tilhører.
  • Når personer efterlader sig værdier, når de dør, kaldes værdierne et dødsbo. Hvert dødsbo har et bundfradrag på 282.600 kroner (2017-tal), der ikke skal betales boafgift af. Værdier ud over dette beløb, skal der betales boafgift af, når man arver. 
  • Ægtefæller betaler ingen boafgift. Er arvingerne en del af første arveklasse, skal de betale en boafgift på 15 procent. Første arveklasse kan fx være børn, børnebørn eller oldebørn, der arver fra deres forældre eller stedforældre.
  • Hvis arvingerne er en del af anden arveklasse, skal de enten betale en boafgift på 15 procent eller 15 + 25 procent. Forældre, der arver fra deres børn, skal betale 15 procent. Søskende, niecer og nevøer skal betale en boafgift på 15 + 25 procent. Tillægsboafgiften på 25 procent beregnes efter, at de første 15 procent er trukket fra.
  • Arvinger fra tredje arveklasse, fx bedsteforældre eller forældres søskende, skal også betale en boafgift på 15 + 25 procent.
  • Samlevende uden testamente har ingen arveret. Er der oprettet et testamente, er boafgiften 15 + 25 procent. Hvis parret derudover har et fælles barn, eller de har boet sammen i mere end to år, er boafgiften kun 15 procent.

Du kan vælge en bobestyrer

Du kan vælge en person i dit testamente – typisk en advokat – til at stå for behandlingen af dit bo, når du dør. Personen sørger for, at din arv bliver fordelt, som du ønsker det.  

Sådan fungerer boslod

Hvad er det nu lige boslod er?- Det er din andel af din og din ægtefælles fælles formue. Selvom du og din ægtefælle nødvendigvis ikke er kommet ind i ægteskabet med lige mange penge, bliver jeres formue fordelt ligeligt imellem jer- med mindre I har oprettet en ægtepagt omkring særeje.
 

Sådan fungerer dødsboskat

  • Betaling af dødsboskat afhænger af, hvor stor formuen i dødsboet er. Der skal betales dødsboskat, hvis nettoformuen eller boets aktiver er på mere end 2.776.800 kroner (2017-tal). Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld.
  • Var den afdøde gift, skal der kun betales dødsboskat af den afdødes del af boet. Det betyder, at den længstlevende ægtefælles andel i boet ikke betyder noget, når man skal vurdere, om størrelsen på boets nettoformue eller aktiver er så stor, at der skal betales dødsboskat.
  • Det er muligt, at den afdøde har uafsluttede forhold med SKAT om hans/hendes indkomst fra 1. januar til og med dødsdagen. Gælden kan også være fra tidligere år.

Hvad er en legal arving?

En legal arving er en person, som ifølge loven er arving til din formue. Det kan fx være en ægtefælle. Selvom du og din samlever har boet sammen i over to år, bliver din samlever ikke automatisk legal arving. Han/hun arver ingenting, med mindre det er skrevet ind i dit testamente.

Hvad er livsarvinger?

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn osv. – altså de personer, du har ”givet liv” til.

Hvad er et notartestamente?

Et notartestamente er et testamente, som bliver underskrevet ved en notar i byretten. Testamentet bliver gemt i Centralregistret for testamenter. På den måde er det per automatik fundet frem, den dag din arv skal fordeles.

Hvad er et vidnetestamente?

Et vidnetestamente skal accepteres og underskrives mens to vidner er til stede – de må ikke være familiemedlemmer. Dette testamente bliver ikke registreret i et digitalt register. Du kan altså ikke være sikker på, at testamentet er til at finde, når du er borte.

Hvad er tvangsarv og friarv?

Tvangsarv er arv, som dit barn eller din efterladte ægtefælle har krav på at modtage, uanset om der er oprettet et testamente. Tvangsarven er en fjerdedel af den legale arv - altså den arv, som arveloven siger dine børn eller ægtefælle skal arve, når du dør.

Ved at oprette et testamente kan deres andel af arven begrænses til ¼ - til deling. De resterende ¾ af arven kaldes friarv. Ved at oprette et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve friarven.

Tvangsarvinger harkrav på arv

Din ægtefælle, børn og børnebørn er tvangsarvinger. Det betyder, at de har krav på tvangsarv.

Vælg uskiftet bo og fortsæt som før

Hvis du har mistet din ægtefælle, kan du vælge at sidde i uskiftet bo og økonomisk fortsætte som før. Du beholder retten til at bestemme over din ægtefælles formue, og du skal ikke betale arven til jeres børn, før den dag du går bort. Det er en måde, hvor du fortsat kan have råd til at blive boende i jeres fælles bolig.  

Vælger du at sidde i uskiftet bo, tager du ansvar for din afdøde ægtefælles gæld. Hvis din ægtefælle har særbørn, skal de give skriftlig tilladelse til, at du kan sidde i uskiftet bo. Du kan ikke gifte dig igen, hvis du sidder i uskiftet bo.