Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Smerte symptomer

Tidligere blev smerte ikke betragtet som et symptom forårsaget af multipel sclerose. Igennem de seneste 10 år har undersøgelser imidlertid vist, at mere end halvdelen af mennesker med sclerose vil opleve smerte relateret til sclerosen i kortere eller længere perioder

De primære smerter ved multipel sclerose kan opdeles i:

  • Kroniske smerter, som er til stede døgnet rundt, men ofte med varierende styrke
  • Neuralgiforme smerter, som er pludselige smertejag, der varer sekunder

Derudover er sekundære smerter hyppige. Det er smerter fra muskler og led, som skyldes fejlbelastning af kroppen.

Kroniske smerter
Dette er den hyppigste form for smerte ved multipel sclerose. Den kroniske smerte beskrives ofte som brændende, knugende, borende eller tandpineagtig. Hyppigt vil den scleroseramte imidlertid have svært ved at beskrive smerten. Ofte vil den kroniske smerte efter en årrække klinge af.

Kroniske smerter kan være svære at behandle. Oftest forsøger man at behandle med et tricyclisk antidepressivum som amitriptilin eller imipramin. Det er vigtigt at præcisere, at denne behandling overvejende gør smerteoplevelsen mere udholdelig og lettere at leve med, men at smerten sjældent forsvinder. Hvis disse behandlinger giver bivirkninger eller har utilstrækkelig effekt, kan man forsøge behandling med gabapentin eller pregabalin (Lyrica).

Andre kan have effekt af forskellige former for epilepsimedicin. Endelig kan cannabispræparatet Marinolm, der ikke er godkendt i Danmark, have effekt på smerterne. Marinol virker hos nogle patienter, der ikke har haft effekt af anden behandling, men er generelt ikke mere effektiv end andre former for smertebehandling.

Neuralgiforme smerter
Denne smertetype er betydelig sjældnere end den kroniske, idet den kun rammer 5-10 % af de scleroseramte. Smerten er karakteriseret ved korte, kraftige smertejag, som næsten altid er ensidige. De sidder oftest i ansigtet og kaldes i så fald trigeminusneuralgi. Smertejagene kommer ofte talrige gange om dagen og kan hyppigt udløses ved berøring af små velafgrænsede hudområder (triggerpunkter). Selv om smerten kun er til stede i få sekunder ad gangen, kan patientens hverdag blive domineret af symptomet pga. angsten for nye smertejag.

Neuralgiforme smerter kan også være lokaliseret til arme og ben. Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan patienten fejlagtigt mistænkes for at have en diskusprolaps.

Neuralgiforme smerter kan som regel behandles effektivt med såkaldt membranstabiliserende medicin, f.eks. Trileptal og Tegretol, som også bruges til epilepsibehandling. Medicinen optrappes hver anden dag, indtil en tilfredsstillende virkning er opnået, eller indtil at bivirkninger sætter grænse for yderligere opdosering. I optrapningsfasen er forøget træthed og søvnbehov en hyppig bivirkning, som dog almindeligvis klinger af efter et par måneders stabil dosering. I nogle tilfælde kan der også være behov for behandling med morfinlignende stoffer.

Smerter ved sclerose - psykologisk set
Tidligere anså man ikke kropslige smerter for at være et typisk symptom som følge af multipel sclerose. Nyere undersøgelser viser dog, at to tredjedel af alle scleroseramte oplever smerter på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb, og omkring halvdelen får mere vedvarende kroniske smerter. Undersøgelserne konkluderer, at en stor del af de scleroseramte oplever smerter som nogle af de værste symptomer ved sclerosen.

Hvad er smerter?
Smerteoplevelsen betragtes som adskilt fra dens årsag. Smerter kan ikke måles. Det er kun dem, der har smerterne, der ved, hvordan det føles.

Hos scleroseramte er smerter ofte forårsaget af forstyrrelser i centralnervesystemet. Men selve smerteoplevelsen er kompleks og består altid af både kropslige, psykologiske og sociale elementer.

De fleste raske mennesker kender kun til akutte smerter, f.eks. hvis man har slået sig, brændt sig eller lignende. Ved sclerose er smerterne ofte mere vedvarende. Det er vigtigt at skelne mellem akutte og kroniske smerter. Hvor den akutte smerte har en vigtig funktion og fungerer som advarsel om, at der er noget galt, og hvor man som regel reagerer ved at gøre noget aktivt, har den kroniske smerte som følge af neurologiske forstyrrelser ingen funktion – den er meningsløs.  Det kan være svært at leve med.

Typiske reaktioner  på vedvarende smerter
Det kan være svært at beskrive og delagtiggøre andre i smerteoplevelser, og derfor kan den smerteplagede ofte komme til at føle sig alene med sine oplevelser, ligesom de kan lide under mistænkeliggørelse fra omgivelserne. Isolation og ensomhed, som igen kan føre til nedtrykthed og inaktivitet, kan blive resultatet. Vedvarende smerter stresser desuden krop og psyke og medfører typisk reaktioner som irritabilitet, uro, muskulære spændinger og angst. Derudover kan vedvarende smerter i sig selv medføre træthed. Alt sammen forhold der kan være med til at forstærke smerteoplevelsen og starte en ond smertecirkel.

Sorg og smerter
Den sorg og de tab, mange oplever i forbindelse med sclerose, kan være med til at forstærke smerteoplevelsen. Den ene form for lidelse understøtter den anden. Derfor er det vigtigt at give sig selv lov til at sørge og erkende tabene samt at bearbejde tanker og følelser og finde frem til, hvordan man kan indpasse sygdommen i sit liv. Her kan det være en hjælp at få støtte fra ens nærmeste, en af Scleroseforeningens psykologer eller anden professionel hjælp.

Hvad kan man gøre for at bryde smertecirklerne?
Man kan sædvanligvis ikke helt fjerne kroniske smerter, som dog af og til klinger af efter en årrække. Man kan derimod gøre noget for at bryde de onde smertecirkler og få mere kontrol over smerterne. Man kan træne i at aflede opmærksomheden væk fra smerterne og så at sige flytte smerterne fra at være en ”figur” i forgrunden af bevidstheden, til at træde mere i baggrunden, så de er mindre styrende i tilværelsen. Her kan følgende være en hjælp:

For nogle smerteplagede træder smerteoplevelserne mere i baggrunden, når de er beskæftiget med aktiviteter, som de finder interessante, f.eks. arbejde, læsning eller deltagelse i socialt samvær eller arrangementer. Man kan blive afledt fra smerterne ved at være optaget af noget, der interesserer en.

Det kan være en god ide at mødes med andre, som lider af vedvarende smerter for at udveksle erfaringer og komme en eventuel isolation og følelse af ensomhed til livs.

Det kan også være en god ide at føre en smertedagbog, hvor man skriver ned, hvor ondt man har haft i løbet af dagen på en skala fra 1, der svarer til ingen smerte, til 10, der svarer til den værst tænkelige smerte. Man noterer, hvad man har været beskæftiget med, og hvilke tanker og følelser, man var optaget af. Formålet er at få større kendskab til hvilke ydre omstændigheder, der spiller en rolle i forhold til smerterne og herved få mulighed for at ændre på disse.

Motion og kropslig aktivitet i det omfang, det kan lade sig gøre, virker smertelindrende for mange, ligesom det modvirker muskulære spændinger. Samtidig er det vigtigt at veksle mellem aktivitet og hvile for at undgå yderligere udtrætning.

Ved rutinemæssig (gerne daglig) afspænding herunder dybdeafspænding, hvor man laver en afspændende gennemgang af kroppen, f.eks. ved at lytte til øvelser, der på forhånd er indspillet, kan angst og stress dæmpes. Mange oplever desuden smertelindring både under afspændingen og efterfølgende samt kropsligt velvære og et tiltrængt hvil væk fra smerterne.
At opnå en større kontrol over kroniske smerter er en stor og  svær opgave. Smerteoplevelsen er som nævnt et komplekst fænomen, der består af kropslige, psykologiske og sociale elementer. Også derfor er det af betydning at gøre noget for at have det godt med sin krop, sig selv og andre.

For langt de fleste ser man, at de med tiden får et tilfredsstillende liv. På trods af smerterne.

Litteraturhenvisninger:
”Smerter. Hvad man selv kan gøre” af Søren Frølich
”Smertesyndromer forbundet med dissemineret sklerose” i Ugeskrift for læger 154/17, 20 april 1992, Videnskab og praksis
”Dissemineret sklerose” af Jønsson, Ravnborg, Soelberg Sørensen og Werdelin

Læs om behandling af smerter her.

Senest opdateret: d. 20 april 2016