Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev sommer 2016

Nyhedsbrev sommer 2016

 

I slutningen af maj mistede vi vores "gamle" formand, Helle Andersen.

Helle gik utrolig meget op i sit arbejde som formand for Scleroseforeningens lokalafdeling Silkeborg.

Hun var medlem siden hun fik konstateret sclerose-

sygdommen i 80-erne og de seneste 10 år var hun formand.

Hun gjorde et helt unikt arbejde for lokalforeningen, og samtidig havde hun udnævnt hun sig selv som sekretær, og dette job gjorde hun fremragende.

Helle var så aktiv i foreningen, at hun altid kunne skrive ud til resten af bestyrelsen om sidste nyt. Hun var med til samtlige formandsmøder,

delegeretmøder og hvad der ellers var af aktiviteter.

Selv da hun var syg og havde opgivet at fungere som formand, mødte hun op til bestyrelsesmøder. Hun havde meget svært ved at undvære arbejdet.

Helle tabte kampen mod lungekræften den 27. maj

 

Hun vil blive meget savnet.

 

 

Bestyrelsen Lokalafdeling Silkeborg

 

Formand:

 Kurt Tollund, Mobil:40717070 / Email: kurttollund@yahoo.dk

Kasserer: 

Tove Schiewe, Mobil: 21826563 / Email: toveschi@gmail.com

Frivilligansvarlig:  

Bente Plickert, Mobil: 29865885 / Email: plickert@live.dk

Info- & Eventansvarlig:  

Kurt Flugt, Mobil: 23690289 / Email: kurtflugt@hotmail.dk

Netværksansvarlig og sekretær:

 Lisbeth Wærum Laursen, Mobil: 21700591 / Email: lisbethwaerum@gmail.com

Bestyrelsesmedlem:

Irene Mølgaard, Mobil 25629980 / Email: irenem@live.dk

Suppleant: 

Gurli Nielsen, Mobil 20818692 / Email: gurlibech@live.dk

 

VIP

Som VIP opnår man særdeles fordelagtige priser ved aktiviteter. For at blive VIP skal man være medlem af Scleroseforeningen. Det koster 100 kr. pr år som kan indbetales til vores konto i Sparekassen Kronjylland. Selve VIP kortet eksisterer ikke mere, men vi har listen over VIP betalere til alle vore arrangementer.

 

Mange tak for sidst til jer, som var med til "lægens bord". Det var en forrygende god aften med masser af rigtig gode spørgsmål. Tak fordi I havde forberedt jer så godt. Peter Vestergård var meget glad og imponeret over de gode spørgsmål.

 

Hovedsponsor for Lokalafdeling Silkeborg: VIN & VIN

I år har vi desuden fået støtte fra:

Grundfos 

Lions Club - Danfoss A/S Hårup - Jyllandsposten

 

Fremtidige arrangementer:

21. august kl. 11-14        GO-KART RACE på Løvelbanen for borgere med Sclerose

29. august   kl. 18           Psykolog fra Scleroseforeningen

26. september kl. 18        Socialrådgiver fra Scleroseforeningen

22. oktober kl. 20             En aften med Peter Belli

 

 

GO-KART RACE PÅ LØVELBANEN FOR BORGERE MED SCLEROSE

søndag den 21. august 2016 kl. 11.00 - 14.

 

Silkeborg Lokalforening har fået 8 pladser til dette arrangement, så skynd dig - det er "først til mølle"

 

Så er der mulighed for at teste din indre " Kevin Magnussen "

Scleroseforeningen Viborg Lokalafdeling inviterer til go-kart race for borgere med sclerose  på Løvelbanen, Havrisvej 10, 8830 Tjele, GPS: 09.45178 / 56.5328

Lavia Viborg står for arrangementet, og der vil være en instruktør fra Lavia til at guide os igennem dagen. Der er 4 gokarts, som er med håndbetjening ( speeder / bremse til højre hånd og rat til venstre hånd ) samt 1 " normal " gokart med rat og pedaler, så der er rig mulighed for at få kørt nogle ture.

Det kræver rimelig håndfunktion for at køre. Der er lidt udfordringer vedrørende mobilitets-handicaps. Eksempelvis når man skal sætte sig i og rejse sig fra gokarten. Der er en eller to " mellemstationer ", så de fleste vil kunne klare det.

Vigtigt:

Motorsport er ikke ufarligt, og alle som deltager skal underskrive deklaration og ansvarsfraskrivelsen før man starter. Det er instruktøren, der ene og alene vurderer, om man er egnet til at køre. Minimumsalder er 12 år, - kræver ansvarsfraskrivelsen fra forældre / værge.

Godt at vide:

Du skal have tøj på, som er tætsiddende og kan tåle at blive beskidt samt godt fortøj. Dvs. ikke flagrende tøj og stiletter! Hvis det regner, er det nødvendigt med godt regntøj ( taler af erfaring!! ). Mht. komfort / tryksårsforebyggelse er det en god ide at medbringe en pude eller lignende til at sidde på i gokarten.

Medbring gerne egen styrthjelm, ellers er der styrthjelme til låns.

Der vil være åbent i cafeteriet. Det skal nævnes, at der ikke er niveaufri adgang til toilettet på Løvelbanen.

 

Pris: 

100,00 kr - indsættes på konto 5979 8011603

Senest den 7. august 2016 til Jacob Lynnerup tlf. 3028 7684, mail,jacob.lynnerup@gmail.com

 

 

 

 

Psykolog fra Scleroseforeningen

 

Mandag den 29. august kl. 18 -21 incl. aftensmad

 

Psykologen har forskellige former for foredrag. Her er et lille udvalg:

 

At leve med en kronisk sygdom: At få en kronisk sygdom som MS udfordrer ikke bare den enkeltes fysik men også hele det grundlag, som man har levet sit liv på og hele den måde, man har tænkt om sig selv og fremtiden på. MS er - netop fordi den er kronisk og uforudsigelig - en stor psykologisk udfordring for den person, der får sygdommen. Vi vil i dette foredrag fortælle om, hvordan man kan leve videre med sygdommen som et livsvilkår og også opleve livskvalitet. Der er mange forskellige faktorer, som dette afhænger af blandt andet, hvordan sygdommen udvikler sig. Men det afhænger også af andre mere psykologiske forhold såsom ens personlighed, ens livsindstilling eller livsfase og af, om man på det psykologiske plan kan finde / genfinde sin identitet og den særlige væren i verden, som kronisk sygdom kan indebære.

 

Sclerose og skjulte/usynlige symptomer: Hos nogle mennesker med sclerose kan man ikke se, at de har sygdommen. Det kan skyldes, at de er meget lidt påvirket af sygdommen, eller at sygdommen hovedsageligt har påvirket det kognitive. Det kan være svært, at andre ikke kan se ens sygdom. Nogle oplever, at andre ikke forstår dem, fordi de ikke kan se symptomerne på sygdommen. Andre har svært ved at få fortalt, at de har sclerose, fordi der ikke er nogen synlige symptomer at spørge til. I dette foredrag vil vi bl.a. tale om, hvordan man forholder sig til bl.a. familie, venner og arbejdsplads, når ens symptomer ikke er synlige.

 

Sted: Rosengårdcentret

Pris VIP 100 kr.

Ikke VIP 150 kr

Tilmelding til Gurli Nielsen, Mobil 20818692 / Email: gurlibech@live.dk

eller

Lisbeth Wærum Laursen, Mobil: 21700591 / Email: lisbethwaerum@gmail.com

 

 

SOCIALRÅDGIVER FRA SCLEROSEFORENINGEN

Mandag den 26. september kl. 18-21 incl. aftensmad

 

 

 

"Hvilke muligheder er der, når jeg har svært ved at klare mit nuværende job?" "Hvordan søger jeg tilskud til en handicapbil?" "Hvilke muligheder har jeg for at få hjælp til det jeg ikke kan, så dagligdagen kan hænge sammen for mig og min familie?"

Socialrådgiverne i Scleroseforeningen er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for den lovgivning, som mennesker med sclerose kan få brug for. Scleroseforeningens socialrådgivere har indgående og opdateret viden om mulighederne inden for hele handicaplovgivningen, og vi har viden om de forskellige kommuners administration og praksis på området.

Læs evt. på hjemmesiden   https://scleroseforeningen.dk/socialr%C3%A5dgiverordningen-og-socialr%C3%A5dgivernes-tilbud

 

Denne aften vil socialrådgiveren fortælle om de forskellige muligheder, vi som scleroseramte har for at få hjælp.

 

 

Sted: Rosengårdcentret

Pris VIP 100 kr.

Ikke VIP 150 kr

Tilmelding til Gurli Nielsen, Mobil 20818692 / Email: gurlibech@live.dk

eller

Lisbeth Wærum Laursen, Mobil: 21700591 / Email: lisbethwaerum@gmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

En aften med Peter Belli i Kedelhuset

 

Lørdag den 22. oktober kl. 19  (koncerten starter kl. 20)

Han har haft en længere karriere end de fleste på den danske rockscene og har både varmet op for The Beatles, gået i byen med Rolling Stones og været den første langhårede rockstjerne i DK.
Han udgav sin første single i 1964, har haft utallige hits igennem karrieren og er stadig mere levende end de fleste, når han indtager scenerne rundt omkring. Navnet er selvfølgelig Peter Belli, med kælenavnet Ulven Peter.

Med et stærkt ungt band i ryggen, har Peter Belli de sidste par år nærmest (og nærmest naturstridigt) været bedre end nogensinde på scenen. Poweren og den legendariske vokal står så stærkt som nogensinde,hvad massevis af danskere også kunne opleve ved selvsyn, da Peter Belli i 2012 var del af holdet i den populære tv-serie Toppen af poppen.

I 2013 kom det seneste album Evig & Altid. Her var nye radiohits som Papa ka´ kun li´ rock´n´roll og Alt i verden,  på en udgivelse hvor Peter Belli sang med en fornyet og imponerende kraft, ifølge Gaffa.

Live on stage: Peter Belli - the voice, Per Løkkegaard - vokal, guitar/kor, Marcus Winther-John - guitar, kor, Troels Skjærbæk - bas, kor og Jesper Thomasen - trommer.

STED:   Kedelhuset, lørdag den 22. oktober. kl. 20.00 - døren åbner kl. 19.00

Pris VIP 100 kr.  Ikke VIP 150 kr

Tilmelding til Gurli Nielsen, Mobil 20818692 / Email: gurlibech@live.dk

eller

Lisbeth Wærum Laursen, Mobil: 21700591 / Email: lisbethwaerum@gmail.com