Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Sekundær progressive sclerose

Efter en årrække vil de fleste med attakvis sclerose overgå til at have sekundær progressiv sclerose

Det variererer meget fra person til person, hvornår man går fra den attakvise fase til den  sekundære fase, men I gennemsnit sker det for omkring 65 procent efter 15 år fra diagnosen på attakvis sclerose er stillet. Sekundær progressive sclerose er karakteriseret ved en stadig fremskridende forværring af handicapgraden. Man kan stadig opleve attakker ved sekundær progressive sclerose, men de bliver færre med tiden.

Diagnosen er svær at fastslå

Det er svært at fastslå, hvornår den sekundære progressive fase indtræffer. Neurologerne vil helst se en klar progression – udvikling af sygdommen – over mindst et halvt år, før de stiller diagnosen. Det er muligt at få stillet diagnosen sekundær progressive sclerose uden at have haft attakvis sclerose. Det kan ske, hvis man har haft attakvis sclerose uden, det er blevet opdaget, men det er yderst sjældent.

Ingen målrettet medicinsk behandling

Det er endnu ikke videnskabeligt bevist om medicinsk behandling af attakvis sclerose udskyder den sekundære progressive fase. Der er ingen medicinsk behandling decideret rettet mod sekundær progressive sclerose, men mange vil fortsætte med deres medicinske behandling mod attakvis sclerose, indtil neurologerne er helt sikre på, at man er overgået til den sekundære fase. I den nyeste behandlingsvejledning for sclerose, står der, at medicinsk behandling af sekundær progressiv sclerose sædvanligvis bør stoppes, hvis handicapgraden overstiger 7,5 på den såkaldte EDSS-skala. Der findes dog symptomdæmpende behandling, som også kan bruges ved sekundær progressiv sclerose.

 

Senest opdateret: d. 14 september 2016