“Sclerosen er ikke en stopklods for at få et barn”

Da Malou Westphal tager imod i døren til sin lejlighed på fjerde sal, er det med et stort, varmt smil. Og selvom jeg ved, at Malou har haft sclerose en del år læn­gere end mig, fornemmer jeg med det samme, at vi har meget at tale om. Faktisk går vi i gang med at dele erfaringer, allerede inden jeg har fået overtøjet af. Og alle­rede mens hun præsenterer mig for sin kæreste, Thomas, og viser mig ud i køkkenet, hvor intervie­wet skal foregå, bliver der åbnet op for emnet børn.

Har du altid gerne villet have børn?

Ja. Og endnu mere efter at jeg mødte Thomas. Jeg har altid haft en naiv forestilling om, at det at få børn var lidt som en leg. Men da jeg oplevede at få taget min ene æggestok ud og fik at vide, at mine chancer for at blive gravid på naturlig vis kunne blive mindre, forstod jeg alvoren. Det hele blev pludselig virkeligt. Også fordi jeg var single dengang og gjorde mig tanker om, at jeg ud over sclero­sen også skulle fortælle en frem­tidig kæreste om dét. Og hvornår fortæller man lige de alvorlige ting på første date?

LÆS OGSÅ: Interview med Malous kæreste Thomas

Hvad tænker du i dag om at få børn, nu hvor du har en kæreste?

Når vi snakker om børn her­hjemme, har vi det nok som mange andre og raske. Vi vil gerne lige have krydset tjeklisten af først: finde noget større at bo i og have arbejdet på plads. Men for os er der derudover den her ukendte faktor. Så vi tænker fak­tisk, at det er en god idé at tjekke nogle af tingene på listen af. På den måde er der styr på ram­merne, hvis der sker noget med min sygdom. Men det er også lidt hårdt altid at skulle tænke sådan.

Hvorfor er det hårdt, synes du?

Vi kan muligvis komme ud i situ­ationer, hvor vi får brug for mere hjælp end andre. Så hvor andre par måske prøver at blive gravide i stilhed, inddrager vi vores omgi­velser i vores overvejelser. Og det er noget af det svære. For når du inddrager en masse andre, vil der også være en masse holdninger, du skal navigere i.

Hvad tænker du om at bære et barn i en krop, du måske ikke helt kan stole på?

Jeg vil nok tænke en del over, at glæden kan blive taget fra mig fra den ene dag til den anden. For jeg har prøvet så mange gange med min sygdom, at livet kan vende. Og den erfaring vil jeg nok tage med. Den manglende tiltro til min krop vil forfølge mig ind i graviditeten, for jeg er så vant til at tænke sådan.

Så vidt jeg har forstået, kan du ikke være på medicin under graviditeten. Hvordan har du det med det?

Det er skræmmende, og jeg prø­ver at lade være med at tænke på det. Mine bekymringstanker ændrer jo ikke på, hvordan forlø­bet vil blive. Men ja, jeg skal tages af medicinen, et godt stykke tid inden vi prøver på at blive gravide. Muligvis er der noget medicin, jeg kan få, men som ikke er lige så virkningsfuld. Så jeg håber på at blive gravid hurtigt, når vi engang går i gang med at prøve. For når du er gravid, holder kroppen vist på sygdommen.

Og hvad med amning bag­efter. Må du amme?

Der er noget medicin, hvor jeg gerne må amme, men så vidt jeg har forstået, vil det være kort tid, da min sygdomshistorik indikerer, at jeg hurtigt skal på medicin igen (Malous sygdomsforløb har været præget af voldsomme attakker, red.). Tankerne om amning fylder ikke på den måde for mig. For der er så mange andre, der alligevel ikke ammer, og for os vil det være praktisk, at Thomas kan være med på at give flaske.

Jeg havde ikke drømt om, at mit liv skulle se sådan her ud, men livet bliver ved med at forme og ændre sig, og så finder du det positive i dét.

Malou Westphal

Hvordan tror du, det vil påvirke dit parforhold at få en baby, når du og Thomas samtidig skal forholde jer til din sclerose?

Vi er gode til at snakke sammen, og Thomas er meget åben om sine følelser. Også de svære. Og så har vi et godt bagland, der bakker op, hvilket er vigtigt, da det nok bliver hårdt for os at få barn. Men jeg er sikker på, at vi stadig vil kunne prioritere hinan­den. Vi vil finde en vej i udfordrin­gen sammen. Vi er et godt team. Og det her er teamwork. Både om barnet og om sclerosen.

Hvordan påvirker det jeres børnesnak, at du har sclerose?

Sclerosen er ikke en stopklods for at få et barn, men mere en dialog om, hvordan vi så gør. Du kan have en masse drømme om, hvor­dan dit liv skal være. Jeg havde ikke drømt om, at mit liv skulle se sådan her ud, men livet bliver ved med at forme og ændre sig, og så finder du det positive i dét.

Hvad tror du bliver det mest udfordrende ved at blive mor?

Det bliver en udfordring at over­bevise mig selv om, at jeg er god nok som mor. At jeg er det, jeg er, og at jeg gør mit bedste. For selvom jeg måske ikke kan klare en hel dag i Tivoli, kan jeg så mange andre ting.

Hvad glæder du dig mest til i nær fremtid?

At finde et andet sted at bo. Jeg skal ikke have et barn på fjerde sal. Det kan jeg ikke. Jeg ville jo bruge al min energi på at slæbe babyen op ad trapperne! Så nu er vi stille og roligt i gang med at ændre på rammerne og optimere inden baby. Jeg glæder mig også til at være et team med Thomas om et barn. Vi er begge meget legesyge og kreative. Og jeg glæder mig til at give det barn så meget kærlighed, som det overhovedet kan tage. For selvom jeg har en sygdom, er jeg ikke i tvivl om, at det barn kommer til at føle sig elsket. Og selvom jeg måske ikke er tilstrækkelig i alle situationer, så vil Thomas også være der – og vores forældre.