Gå til hovedindhold

Temaforløb med fokus på kognition

Kort fortalt

Dette temaforløb er for dig, som ønsker mere viden om og flere strategier til at håndtere dine kognitive vanskeligheder i hverdagen.

Oplever du, at det er blevet mere krævende at have flere bolde i luften? Eller at det er blevet vanskeligere at huske fx aftaler og navne?

Hvis du oplever noget af dette, er temaforløbet med fokus på kognition måske noget for dig.

Mister du hurtigere overblikket?

Får du startet på en masse projekter eller praktiske opgaver, der ikke bliver gjort færdige? Dette kan være forårsaget af kognitive vanskeligheder, hvor "kognition" forstås som de processer, der foregår i hjernen, når vi tænker.

Mellem 40 og 80% af mennesker med sclerose, oplever kognitive vanskeligheder.

Dette forløb er for dig der oplever at du: 

  • Har fået sværere ved at koncentrere dig lige så længe som du plejer
  • Kommer til at gå i gang med flere opgaver ad gangen uden at få dem afsluttet
  • Har fået sværere ved at huske
  • Har svært ved at følge med i samtaler når der er flere mennesker til stede
  • Hurtigere mister overblikket end tidligere

Du skal være indstillet på at:

  • Arbejde i en gruppe
  • Skabe nogle forandringer i din hverdag, der kan gøre det lettere at håndtere dine kognitive udfordringer.
  • Bidrage med dine erfaringer og deltage i både praktiske og fysiske aktiviteter.
  • Afprøve nye strategier og værktøjer som du kan bruge i din hverdag hjemme.

Forløbet giver dig desuden viden og forståelse, der blandt andet gør det muligt for dig at forklare om dine kognitive udfordringer til andre.