Gå til hovedindhold

Førstegangsforløbet

Kort fortalt

Sclerosehospitalerne tilbyder et særligt førsteforløb af 2 ugers varighed til alle, der er henvist til rehabilitering på et sclerosehospital for første gang.

Forløbet er tilrettelagt så ca. halvdelen af tiden anvendes til gruppe-aktiviteter og den anden halvdel til den personlige rehabilitering med individuelle aktiviteter.

Du møder andre og deler ud af dine erfaringer

Under forløbet er der god mulighed for at erfarings- og vidensudveksle med andre førstegangsindlagte.

Du tilbydes forskellige former for fysisk træning samt en introduktion til temaerne: Energi, Kognition, Fysisk Aktivitet og Mental Robusthed.

Desuden fokuserer undervisningen ligeledes på mestring af livet med MS.

Gruppeundervisning og personlig rehabilitering

Førstegangsforløbet foregår dels i gruppe, fx som undervisning, og dels som personlig rehabilitering.

Hvad dit program skal indeholde, aftaler du i samarbejde med din  kontaktperson. For de flestes vedkommende vil indholdet fordeles med ca. halvdelen af tiden til gruppe-aktiviteter og halvedelen til individuel aktiviteter.

Læs mere om personlig rehabilitering her