Ønsker du at opleve en arbejdsplads, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor anerkendelse og håb, sammen med faglighed og effektiv ressourceanvendelse, er væsentlige værdier?

Sclerosehospitalet tilbyder højt specialiseret rehabilitering og behandling til mennesker med sclerose, i form af indlæggelser á hhv. 2- og 3- ugers varighed, ambulante forløb og hjemmebesøg.

Den enkelte patients forløb er individuelt og målrettet med opfølgning efter indlæggelse.

Som psykolog er opgaverne bl.a. at intervenere gennem kortvarige psykoterapeutiske forløb, varetage støttende og rådgivende samtaler med patienter og pårørende, undervise patienter og pårørende i tværfaglige og psykologfaglige temaer, foretage kognitive screeninger og test, indgå i det tværfaglige teamsamarbejde samt undervise og supervisere hospitalets medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Dine personlige kvalifikationer

  • Du er stabil i dit fremmøde og trives i en foranderlig hverdag; med opgaver i udvikling
  • Du er engageret, ansvarlig, initiativrig og fleksibel
  • Du evner at skabe og indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Du har fokus på muligheder og løsninger
  • Du formår at bevare energi og overblik i løsning af opgaver
  • Du trives med at arbejde såvel selvstændigt som i teams

Faglige kvalifikationer

  • Du er fagligt velfunderet – og meget gerne med interesse for og erfaring med rehabilitering neurologi, psykiatri og sammenhængende patientforløb
  • Du har et godt overblik og evner at planlægge og prioritere arbejdsopgaver i forhold til vilkår og rammer
  • Du har lyst til læring og udvikling, og forstår at implementere viden og nye tiltag i daglig praksis
  • Du trives med at intervenere gennem kortvarige psykoterapeutiske forløb både individuelt og i gruppe
  • Du kan varetage støttende og rådgivende samtaler med patienter og pårørende
  • Du kan undervise patienter og pårørende i tværfaglige og psykologfaglige temaer; i både små og store grupper
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med alvorlig kronisk sygdom og reaktioner herpå, og arbejder helhedsorienteret med patienternes rehabilitering
  • Du kan undervise og supervisere hospitalets medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere

Nærmeste samarbejdspartnere

På Sclerosehospitalet, beliggende i Ry og Haslev, er der på hver matrikel ansat 3 psykologer.

Vi stiler efter at to psykologer er hhv. neuropsykolog og sundhedspsykolog, eller i gang med uddannelse hertil.

Vi tilbyder

  • Varierende, spændende og meningsfyldte opgaver på højt specialiseret niveau
  • At dele vor viden og erfaring om rehabilitering til mennesker med sclerose med dig
  • Oplæring, godt introduktionsprogram samt gode muligheder for videreuddannelse
  • Rig mulighed for læring og udvikling
  • Dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Tæt tværfagligt samarbejde i teams
  • En dynamisk organisation i rivende udvikling, hvor patienterne og deres behov er i centrum, og hvor tilbuddene konstant udvikles i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
  • Fokus på værdier som håb, anerkendelse, høj faglighed, kvalitet, ordentlighed og effektivitet
  • En arbejdsplads i naturskønne omgivelser
  • Fast ferie: Hospitalet er lukket 3 uger midt sommer, mellem jul og nytår samt ugen op til påske, og vi holder derfor alle ferie disse dage

Ansøgning og ansættelse

Hospitalet følger overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.

Din ansøgning sendes på mail til suskre@sclerosehospital.dk, inden mandag den 12. august kl. 12.

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 16. august.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte 

Vi holder ferie, og træffes derfor ikke uge 29-30-31.

Du er meget velkommen til at sende en mail med dit telefon nr.; så kontakter vi dig.

Du er også meget velkommen til at aftale et uforpligtende besøg.

Om Sclerosehospitalerne

Sclerosehospitalet er foreningsejet specialsygehus efter Sundhedslovens §79 og har driftsoverenskomst med Region Midt.

Afdelingen i Ry har 65 medarbejdere og 36 senge, og afdelingen i Haslev har 75 medarbejdere og 50 senge. Medarbejderne er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, diætister, ernæringsterapeuter, fysioterapeuter, neurologer, neuropsykologer, psykologer, forskere samt medarbejdere i Service og Administration.

Patientuddannelse og partnerskab er centrale begreber, og pårørende tilbydes såvel uddannelse som inddragelse før, under og efter indlæggelse. Ligeledes vægtes det sammenhængende patientforløb og et godt samarbejde med patientens bopælskommune meget højt.

Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling og har bl.a. prioriteret certificeret coach-uddannelse til et meget stort antal medarbejdere.

Der er et struktureret lærings- og træningsprogram for nyansatte og gode muligheder for videreuddannelse.

Sclerosehospitalerne er røgfrie arbejdspladser.