Gå til hovedindhold

Ledige stillinger

Kort fortalt

Her på siden kan du se aktuelle ledige stillinger.

Uopfordret ansøgninger kan sendes til ry@sclerosehospital.dk eller haslev@sclerosehospital.dk

 

Sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent til vikariat  

Sclerosehospitalet i Haslev har et satspuljevikariat på 32 timer pr. uge primært i dagvagt, som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, ledigt til besættelse den 22. april 2019 eller snarest derefter og frem til 31. december 2019.

Sclerosehospitalerne arbejder med rehabilitering af mennesker med sclerose. Vi er et specialiseret tilbud til såvel nydiagnosticerede som til den svært fysisk handicappede. Vi tilbyder patienterne specialiseret rehabilitering, som er sygdomsspecifik, multidisciplinær og intensiv. Patienterne indlægges i individuelle forløb eller temaforløb af forskellig længde og med forskelligt indhold.

Sclerosehospitalerne er en arbejdsplads, hvor patienterne og deres behov er i centrum, hvor anerkendelse og håb er en væsentlig værdi, sammen med faglighed og effektiv ressourceanvendelse. Som ny vil du finde faglig støtte i dine nærmeste kolleger og få en grundig introduktion. Sclerosehospitalerne er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi ønsker, at vores nye kollega har erfaring med/viden om noget af følgende eller kan tænke sig at få det:

  • Rehabilitering
  • Neurologi

Vi ønsker, at vores nye kollega:

  • Vil arbejde med helhedsorienteret rehabilitering
  • Vil deltage i den direkte grundlæggende sygepleje
  • Vil være med til at udvikle faget
  • Vil have fokus på evidensbaseret viden
  • Vil være med til at implementere ny viden
  • Vil fordybe sig i et spændende speciale
  • Har en bred sygeplejefaglig erfaring
  • Evt. har erfaring med / interesse for faglig formidling til patienter og kollegaer

Vi er kendte for:

  • Den enkelte patient i centrum
  • Tværfaglige teams
  • Kvalitet i opgaverne
  • Styrkebaseret opgavefordeling
  • Forskning
  • Anerkendelse
  • Coach – kommunikation – coaching
  • Kompetenceudvikling
  • Udvikling/forandring
  • Patientinddragelse
  • Patientuddannelse

Vi kan tilbyde:

  • God introduktion
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede kolleger
  • Påskeferie og juleferie hvert år

Sclerosehospitalerne er selvejende institutioner med overenskomst med Region Midtjylland. Hospitalet i Haslev har 75 medarbejdere og 50 senge og hospitalet i Ry har 65 medarbejdere og 36 senge. Sclerosehospitalerne er små hospitaler med korte kommandoveje og et godt samarbejde på alle niveauer i organisationen.

Læs mere om hospitalerne på www.sclerosehospitalerne.dk.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR og FOA.

Nærmere oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til rehabiliteringsleder i plejen Marianne Kubel på telefon 56 36 45 24.

Ansøgning mailes til rehabiliteringsleder i plejen Marianne Kubel på: makuol@sclerosehospital.dk

Ansøgningsfrist: onsdag den 20. marts 2019 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: afholdes onsdag den 27. marts 2019

Har du ikke hørt fra os inden den 28. marts 2019, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.