I weekenden afholdt Dansk selskab for forskning i multipel sklerose (DAREMUS) deres 10. årsmøde i Nyborg.
Vanen tro var forskere, industrielle aktører og andre interesserede inden for scleroseområdet blevet inviteret til en forskningskonference – denne gang med et spækket todages program.
Ud over at der blev præsenteret interessante videnskabelige abstracts og afholdt såkaldte ’poster sessions’, foregik der også en særlig konkurrence blandt unge talentfulde MS-forskere. Scleroseforeningen har i år har valgt at sponsorere to priser – MS Forskningstalent-priserne til lovende forskere under 40 år. Og derfor var fem unge MS-forskere på baggrund af deres indsendte abstracts blevet udvalgt til at skulle præsentere deres forskningsresultater.
Forsamlingen blev derfor præsenteret for komplicerede, kliniske studier med følgende mundrette titler:
”Integreret cellulære og molekylære teknikker og identificerede mekanistiske programmer i MS-læsioner”, ”fingolimod behandlinsgsstop medfører høj risiko for nye T2-læsioner”, ”forlænget behandlingsinterval med Ocrelizumab hos patienter med MS”, ”perifefe og intrakale CD11c+ B-celler ved attakvis MS og effekt af anti-CD20 monoklonal antistof behandling”.
Og en engelsk titel, der nogenlunde kan oversættes til: ”patienter med mutipel sklerose har nedsat cerebrovaskulær og cerebral oxygenmetabolisk reaktion på hypoxisk eksponering”.
Brug for målfoto
Scleroseforeningens næstformand i hovedbestyrelsen, Malene Kappen Krüger, sad med i bedømmelsesudvalget og fik æren af at overrække priserne sammen med DAREMUS’ formand Jeppe Romme.
”Alle fem var virkelig fine studier med gode resultater og klar sclerose-relevans, og de var alle flot præsenteret, så det var rigtig svært for bedømmelsesudvalget at vælge de to bedste,” siger hun.
Til overrækkelsen af prisen, der fandt sted på Storebælt – Signatur Hotel & Konference i Nyborg, jokede formanden Jeppe Romme med, at bedømmelsesudvalget på grund af den høje kvalitet af præsentationer havde været nødsaget til at ”kigge målfotos igennem” for at kunne kåre en vinder.
Men det var altså Malthe Wandall-Holm, ph.d.-studerende fra Det Danske Skleroseregister ved Rigshospitalet, der kom først ind over målstregen, for nu at blive i ’Cykelnerve’-analogien.
Han vandt første præmien i konkurrencen og modtog en pris på 50.000 kroner.
”Det er en enorm anerkendelse at vinde 1. præmien i Forskningstalentprisen. Når vi indleder et forskningsprojekt, sætter vi et skib i vandet og ved, at det først kommer i havn efter lang tid. Undervejs på rejsen, når jeg sidder i det mørke maskinrum og nørkler med fnidrede detaljer, kan jeg godt komme i tvivl om relevansen af foretagendet. Så at kunne stå på scenen her til DAREMUS, fremlægge resultaterne og modtage bekræftelse af vigtigheden – det er en forrygende følelse,” siger Malthe Wandall-Holm.
Hans studie viser, at behandlingsstop med Fingolimod er forbundet med risiko for at udvikle nye læsioner/pletter på MR-scanninger, særligt blandt yngre kvinder.
”Resultaterne kan hjælpe læger og patienter i overvejelserne om behandlingsvalg samt håndteringen af behandlingsstop. Fingolimod er en hyppigt brugt sygdomsmodificerende behandling, så det kan forhåbentligt komme mange personer med MS til gode,” siger Malthe Wandall-Holm.
Malene Kappen Krüger begrunder kåringen med, at ”studiet fint demonstrerer, at der er betydelig risiko for ny sygdomsaktivitet efter behandlingsstop med Fingolimod. Det man kalder ’rebound effekt’”.
”Resultaterne har direkte relevans i klinisk praksis og kan desuden bruges i forhold til beslutningstagere om, hvilken medicin der skal være standard behandling på landets scleroseklinikker.” uddyber hun.
Anden præmien på 25.000 kroner gik til Maria Louise Elkjær, postdoc fra Forskningsenhed for Neurologi ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
Hun var meget taknemmelig for anerkendelsen af hendes studie, hvis grundtanker blev udtænkt allerede tilbage i 2017.
”Det betyder meget for mig at modtage denne forskningspris, fordi forskningsprojektet har været lang tid undervejs. Der er tale om en eksperimentel og meget ny måde at forske på, så jeg har selv skulle etablere metoderne. Og det har faktisk taget år at lave de her eksperimenter, og krævet mange lange dage og natter. Forskningsprisen er med til at anerkende, at det hårde slid kan betale sig, og at vi faktisk er kommet frem til nogle vigtige resultater,” siger hun.
Maria Louise Elkjær forklarer, at baggrunden for studiet er at prøve at forstå sygdomsmekanismerne ved MS. Og for at kunne gøre det, bliver man nødt til at ”zoome ind på de kroniske læsioner ved progressiv MS”.
”Til det har vi brugt nye teknologier, hvor man i stedet for at kigge på en samlet suppe af celler, så kan man prøve at kigge på og analysere hver enkelt ingrediens”, siger hun og uddyber:
”Hvis du f.eks. forestiller dig en kage, så analyserer vi hver enkelt ingrediens og forstår dens tekstur og farve, men ser også på, hvordan ingredienserne spiller sammen. Det samme gør vi med MS-læsionerne. Vi zoomer ind på hver enkelt celle for at forstå dens funktion, og hvordan den er reguleret. Og om de kommunikerer sammen og bidrager til skade. På den måde kan vi præcisere, hvor henne det går galt i hjernen eller rygmarven og lave målrettede behandlinger til at fremme reparation eller til at hæmme skaden,” forklarer Maria Louise Elkjær.
Projektet blev tildelt anden præmien i konkurrencen om de to MS Forskningstalent-priser, da der ifølge Malene Kappen Krüger, er tale om et ”flot studie, der var helt nede og kigge på de enkelte celler i MS-læsioner fra progressive MS-patienter”.
”Der er stadig lang vej mod at forstå, hvad der sker i hjernen, når man har progressiv MS. Det her studie bidrager til at forstå de molekylære mekanismer og kan potentielt bringe os et skridt nærmere mod en dag at kunne forebygge eller ligefrem helbrede progressiv MS,” siger hun.
