Så er der ny forskning om faste og sclerose

Hvad er egentlig den bedste diæt for mennesker med MS? Og hvilken forskel gør kosten for sygdomsforløbet?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere ved Johns Hopkins University i Baltimore, USA, netop søger at belyse i et nyt lille studie, der bl.a. er finansieret af den amerikanske scleroseforening, National MS Society.

Holder studiet?

Ifølge Lina Moschoula Passali, der er cand.scient i Klinisk Ernæring fra Københavns Universitet og forsker i kost og tarmbakterier, så er der tale om et spændende studie, der indikerer, at man muligvis kan ”ændre sit immunsystem gennem kost”.

”Styrken ved studiet er, at forsøgsdeltagerne har fået udleveret deres mad. De har ikke modtaget opskrifter, men der har været nogle hjemme hos dem to gange om ugen og afleveret det mad, de skulle spise. Det er en kæmpe styrke, fordi de ved, hvad det er de spiser, og det gør det mere sandsynligt, at de rent faktisk følger retningslinjerne i forsøget,” lyder det.

Sammenlignet med kontroldiæten, viser begge de kaloriebegrænsende diæter at føre til vægttab og øget mentalt velvære blandt patienterne, skriver den amerikanske scleroseforening på sin hjemmeside.

Det er dog vigtigt at bide mærke i, at en stor del af studiets forsøgsdeltagere var overvægtige, hvorved det øgede mentale velvære også kan være et direkte følge af vægttabet, forklarer Lina Moschoula Passali.

Vi skal vide lidt mere om hukommelses-T-cellerne

Vægttabet og det øgede mentale velvære, er resultater, der tidligere er blevet offentliggjort.
Men det nyeste ved forskningsprojektet er, at forskere bag undersøgelsen siden har sat sig for at finde ud af, hvordan den daglige kaloriebegrænsende diæt versus den intermitterende faste påvirker kroppens generelle immunsystem og metabolisme. Metabolisme er en fælles betegnelse for opbygning og nedbrydning af molekyler i kroppen.

Dette skyldes en videnskabelig formodning, baseret på laboratoriestudier, om, at intermitterende faste kan reducere kroppens generelle inflammationsniveau. Derfor tog forskerne blodprøver fra patienterne før og efter kostændringerne.

Resultaterne indikerer, at periodisk faste reducerede visse T-celler (type af hvide blodlegemer), som formodes at være involveret i MS-attakker, at det øgede andre typer af T-celler – og at det ændrede ved niveauerne af molekyler, som er involveret i fedtforbrænding.
Lina Moschoula Passali hæfter sig ved, at det i undersøgelsen fremgår, hvilke konkrete T-celler, der ændrede sig under forsøget.

Undersøgelsen konkluderer nemlig, at forsøgspersonerne har tabt nogle særlige celler, Th1-celler, der er en betændelsesfremmende celletype. Derudover har de enten mistet hukommelses-T-celler og/ eller dannet nogle nye celler.

”Man ved, at når man har sclerose, så er der nogle af hukommelses-T-cellerne, der husker, det med at angribe myelinet, der isolerer vores nerver i hjernen og rygmarven. Så forskerne håber, at de hukommelses-T-celler, forsøgspersonerne har mistet, er dem, der angriber myelinet i hjernen og rygmarven. Men det fremgår ikke af studiet,” siger hun.

Der kan lige så godt være tale om den type hukommelses t-celler, som har været med til at bekæmpe tidligere infektioner i kroppen som Covid-19. Ved at ”huske” er de med til at sikre, at vi hurtigt og effektivt kan bekæmpe samme infektion i fremtiden, forklarer Lina Moschoula Passali.

Realistisk at faste i over to år?

Den amerikanske scleroseforening påpeger, der er behov for større videnskabelige undersøgelser for at kunne bekræfte resultaterne, der indikerer, at kost kan have en direkte indflydelse på sygdomsaktiviteten hos sclerosepatienter.

Det forbehold er Lina Passali enig i, da hun også efterlyser nogle mere detaljerede analyser helt ned på celleniveau.

”Det er et lille studie, så ændringer hos få personer vil kunne påvirke resultatet meget. Men det jeg er mest spændt på at se, er endnu mere detaljerede analyser, der viser præcist, hvilke celler, der bliver påvirket og hvilken effekt det kan have på sigt, når det kommer til sclerosepatienters sygdomsaktivitet”, siger hun og fortsætter.

”Når man snakker om sygdomsaktivitet, så har man et mål, der hedder ’no evidence of disease activity’ – den vil man gerne bevare over tid. Altså sikre sig, at patienterne ikke får nye læsioner på MR-skanninger, at de ikke oplever nye attakker, og at deres funktionsdygtighed ikke forværres over tid.

Problemet med at måle om en kostændring vil påvirke sådanne ”sclerosespecifikke endepunkter”, er, at det tager lang tid.

”Den diæt, der var den mest effektive målt på ændringer i immuncellepopulationer, det var også den, der var sværest at følge. Og eftersom forsøget kun varede i otte uger, så er den store udfordring, om det overhovedet vil være realistisk at få forsøgspersoner til at følge 5:2 diæten i over to år, som det kræver for at vi faktisk kan sige om det påvirker forekomsten af aktivitet på MR-skanninger, attakker og funktionsdygtigheden”, siger Lina Passali.

Selvom, studiet viser nogle ændringer hos en gruppe patienter over en tidsperiode på otte uger, så er det uvist, om man vil kunne måle den samme effekt efter to år, eller om kroppen begynder at ændre, hvordan den reagerer på kosten.

”Men det er en meget lovende undersøgelse og et vigtigt budskab at formidle, at kostændringer kan give håb for mennesker med sclerose,” afslutter hun.

Men! Begynd ikke at faste derhjemme på baggrund af denne artikel – og omlæg generelt ikke din kost markant uden at involvere en læge eller specialist.