Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Psykiske reaktioner

At få en kronisk sygdom som sclerose vil for mange medføre pludselige eller gradvise forandringer, som har belastende konsekvenser - ikke mindst psykisk

Mange mennesker med sclerose beskriver kortere eller længerevarende perioder, hvor de psykisk er ude af balance og fungerer følelsesmæssigt meget svingende. Andre beskriver perioder med modløshed og depression, og mange klager over problemer med at styre deres følelsesmæssige reaktioner.

Forskellige typer psykiske problemer

I forbindelse med sclerose kan man tale om forskellige typer af psykiske problemer:

  • Psykiske forandringer, som skyldes ændringer i hjernens funktion
  • Psykiske forandringer, som skyldes medicinpåvirkning
  • Reaktive psykiske vanskeligheder

Ændringer i hjernens funktion

De psykiske vanskeligheder og forandringer kan være mentale symptomer på sclerose på grund af forandringer i hjernens funktion, de såkaldte kognitive forandringer. Disse kan blandt andet vise sig som ændret personlig adfærd.
Læs mere om kognitive forandringer ved sclerose

Medicinpåvirkning

De psykiske forandringer kan også forekomme i forbindelse med den medicinske symptombehandling, som kan gives til scleroseramte. Det er derfor vigtigt at være informeret om eventuelle bivirkninger ved den medicinske behandling, og det er vigtigt at drøfte det med den behandlende læge, hvis man har mistanke om en sammenhæng.

Reaktive vanskeligheder

Ofte er der dog der tale om såkaldte reaktive vanskeligheder, når man som sclerosepatient oplever psykiske problemer. Reaktive vanskeligheder er normale og forventelige reaktioner på den belastning, som det er at få en alvorlig sygdom eller yderligere sygdomsudvikling. De opleves ofte som usædvanlige, stærke og fremmede, og kan være urovækkende i sig selv og skabe usikkerhed om, hvorvidt man har fået nye sygdomssymptomer. Ofte er der imidlertid tale om forbigående symptomer, som klinger af og bedres, efterhånden som følelserne falder mere til ro.

Normale psykiske reaktioner

Det er helt normalt at reagere psykisk på stærkt belastende oplevelser eller forhold.
For mange kommer sygdommen som et chok, ikke mindst når der optræder pludselige og svære sygdomssymptomer. De fysiske symptomer kan i sig selv være meget belastende, og den træthed og uforudsigelighed, som sygdommen medfører, gør ikke belastningen mindre.
De gradvise eller pludselige forandringer stiller store krav til psyke og omstillingsevne, og de færreste undgår i perioder at få psykiske belastningssymptomer.

Forskellige psykiske reaktioner

Normale reaktioner på chok og belastning er for eksempel:

  • Tanke- og følelseskaos
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Stresslignende reaktioner som uro, hjertebanken, svimmelhed og kvalme
  • Søvnproblemer, eventuelt mareridt
  • Modløshed og depressive forstemninger
  • Vrede og tendens til at fare op
  • Sårbarhed

Skal det behandles?

At reagere er ikke udtryk for noget unormalt og skal almindeligvis ikke behandles med medicin, men mødes med forståelse og støtte. Ind imellem kan symptomerne dog være så belastende, at det kan være rigtigt også at få medicinsk behandlin. Den medicinske behandling af reaktive psykiske vanskeligheder bør dog sjældent stå alene, men suppleres med hjælp fra en psykolog. Man kan søge vejledning hos sin læge og som medlem af Scleroseforeningen kan du få gratis rådgivning hos Scleroseforeningens psykologer.

Hvad kan der gøres?

At forstå og erkende sygdommen og dens symptomer er vigtigt både for den scleroseramte og de pårørende. Det er en forudsætning for at kunne leve med uvisheden og de forandringer, der kan komme, og en forudsætning for at  kunne planlægge realistisk.
Det er som hovedregel meget vigtigt at få støtte fra de nærmeste og omgivelserne, og det kan være afgørende for at genfinde den psykiske balance at mærke personlig opbakning.
Særligt vigtigt er det sammen med sine nærmeste at kunne snakke om de tanker og forestillinger, man gør sig om sygdommen og fremtiden. Men det kan være svært at få sat ord på det, som er sket, og det, man frygter, kan ske. Lykkes det, er det i reglen en lettelse og en vigtig forudsætning for at kunne genvinde håbet og ressourcerne.

Senest opdateret: d. 7 juli 2017