Sclerose er en uhelbredelig, fremadskridende og invaliderende sygdom, der rammer flere og flere danskere – men selvom vi i Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden er der håb, fordi forskning og ny medicin betyder, at mennesker med sclerose lever længere – og det er netop for ældre mennesker med sclerose, du kommer til at gøre en forskel.

Om stillingen

Scleroseforeningen er i gang med en styrke vores arbejde med programmer og projekter. MS Masterclass projektet er et af de første initiativer, vi sætter i gang. Som projektleder får du ansvar for at planlægge og gennemføre 8 lokale historiecafeer for +65-årige med sclerose. Der skal skabes og formidles fortællinger om livet som ældre med sclerose og opstartes et frivilligt MS voksenvenner peer-to-peer netværk, hvor de ældre hjælper hinanden til historiecafeer og andre fritidsaktiviteter. Som en del af projektet skal der desuden afprøves samarbejdsformer med kommunale/lokale fagprofessionelle medarbejdere i forhold til blandt andet rekruttering og henvisning til aktiviteterne. Projektet er finansieret af Social- og Boligstyrelsens ansøgningspulje til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre borgere.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Rekruttering af deltagere til historiecafeer og MS voksenvenner netværk
  • Afholdelse og planlægning af historiecafeer
  • Oprettelse af peer-to-peer MS voksenvenner netværk, samt løbende supervision og sparring
  • Fortællinger om ældrelivet med sclerose – koordinering, sparring og inddragelse af de ældre
  • Samarbejde med kommunale fagprofessionelle medarbejdere
  • Målopfyldelse, evaluering og dokumentation
  • Kommunikation, vidensdeling og forankring af indsatsen

Om dig:

Du er skarp til frivillighed, netværksdannelse og kommunikation og har 3-5 års erfaring med projektledelse. Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er stærk relationelt og kan rekruttere og inddrage de ældre i projektet
  • Har erfaring med at arbejde med og motivere frivillige
  • Har gode kommunikationsevner og interesse for personfortællinger
  • Er struktureret, målrettet og kan arbejde selvstændigt – uden at være bange for at spørge om hjælp
  • Har overblik og kan holde styr på både den røde tråd og detaljerne i et projekt
  • Tager ansvar for at nå deadlines
  • Du har minimum 3 års erfaring med projektledelse
  • Kender til arbejdet i en patientforening eller NGO
  • Brænder for at gøre en forskel for mennesker med en uhelbredelig, fremadskridende og invaliderende sygdom

Praktisk

Der er tale om en fuldtidsstilling, i første omgang er stillingen tidsbegrænset med udløb ultimo 2025, hvor projektet udløber. Opstart er 1. september 2024. Du bliver en del af en stor engagementsafdeling, der arbejder med frivillighed, kommunikation, fundraising og partnerskaber, hvor du vil indgå i et team med 7 andre kollegaer, der arbejder med frivillighed og projekter.

Hvem er vi?

Scleroseforeningens sekretariat holder til i nye lokaler i det centrale Valby. Vi er næsten 100 medarbejdere, hvoraf ca. 65 arbejder i Valby. Tonen er uformel med stor fleksibilitet og selvstændighed i tilrettelæggelsen af vores arbejde, og vi gør meget for at sikre god trivsel. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever med sygdommen.

Din ansøgning

Ring eller skriv til chef for Kommunikation, Fundraising og Partnerskaber Mogens Damgaard, 2888 5800, mda@scleroseforeningen.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.

Deadline for ansøgning er 22. juli. Send ansøgning, CV og relevante dokumenter til job@scleroseforeningen.dk. Der afholdes første samtale 29. juli og anden samtale 30. juli.