Gå til hovedindhold

Prognostisk værdi af biomarkører ved opticusneuritis med fokus på udvikling og alvorlighed af multipel sclerose

Kort fortalt

Projektansvarlig: Jette Lautrup Frederiksen, Professor, Overlæge, lektor, dr.med, Scleroseklinikken, Glostrup Hospital
Sted: Klinik for Synsnervebetændelse, Scleroseklinikken, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital
Støttebeløb: 472.261 kr.
Forskningsprojektets slutdato: 27. feb. 2015

Formål
Med dette projekt ønsker vi at forudsige prognosen efter en første demyeliniserende episode (klinisk isoleret syndrom, CIS) ved hjælp af biomarkører målt i cerebrospinalvæske (CSV). Vi fokuserer både på en efterfølgende udvikling og alvorlighed af multipel sclerose (MS) og på graden af remission efter selve episoden

Kort beskrivelse af projektet
Med dette projekt ønsker vi at forudsige, hvorledes det går folk, der har oplevet et første symptom på, at immunsystemet angriber fedtet om hjernens nerveceller. Cirka halvdelen af disse patienter får senere sygdommen multipel sclerose (MS). Vi benytter måling af forskellige stoffer i rygmarvsvæske, kaldet biomarkører, til denne forudsigelse. Når immunsystemet angriber nervernes fedt, udskilles der stoffer, som kan måles ved en rygmarvsvæskeprøve. Vi laver en sådan prøve på 56 patienter med en bestemt type af immunangreb, kaldet synsnervebetændelse. Vi måler mængden af biomarkørerne og ser derefter patienterne igen efter 6 mdr. Her vurderer vi, hvor meget skade immunsystemet har gjort på synsnerven ved hjælp af tre undersøgelser: vi vurderer synsstyrken, vi måler tabet af nervefibre i synsnerven med en nethindescanning og vi måler skade i de hjernebaner, der får signaler fra synsnerven med en særlig scanning, kaldet diffusion tensor imaging. Disse tre undersøgelser fortæller præcist, hvor meget skade, der er sket efter immunangrebet. Vi kan således sammenligne mængden af biomarkører i rygmarvsvæsken med skaden og se om de kan forudsige, hvem der kommer sig godt efter et immunangreb og hvem der vil have permanente følger. Desuden undersøger vi risikoen for at udvikle MS efter et første immunangreb, og vi kigger på, hvor hårdt angrebet folk bliver på langt sigt. Til dette formål undersøger vi rygmarvsvæske udtaget fra 86 patienter der havde synsnervebetændelse for mere end ti år siden. Denne væske er med patienternes accept opbevaret i vores biobank på frost. Vi ser patienterne igen i dag og afklarer hvem der har udviklet MS, hvor lang tid, der gik, før de fik MS og hvor nedsat folks funktionsevne er af sygdommen. Det sidste er oftest det mest generende, når man ikke kan udføre sine daglige aktiviteter, og det er derfor gavnligt, hvis man tidligt kan forudsige sygdommens forløb ved hjælp af biomarkører og dermed sætte hurtigt og intensivt ind med behandling hos de, der ser ud til at få et aggressivt sygdomsforløb. Derimod vil folk der ser ud til at få et mildt sygdomsforløb kunne nøjes med en mindre kraftig behandling.

Kort rapport

Links til publicerede artikler

Cerebrospinal fluid neurofilament light chain levels predict visual outcome after optic neuritis

Cerebrospinal fluid levels of chitinase 3-like 1 and neurofilament light chain predict multiple sclerosis development and disability after optic neuritis

Relationship between Cerebrospinal Fluid Biomarkers for Inflammation, Demyelination and Neurodegeneration in Acute Optic Neuritis