Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Pårørende grupper

AKTIVE GRUPPER SOM SØGER NYE MEDLEMMER

Pårørendemøde i Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland (Holbæk, Kalundborg og Odsherred)

Siden vores første møde i januar har vi haft endnu et pårørende møde, og vi mødes igen i juni måned.
HVEM: Pårørende til mennesker med sclerose, dvs. ægtefæller, søskende, voksne børn, forældre, bedsteforældre for blot at nævne nogle af de mange muligheder.
HVAD: Mange pårørende savner et sted, hvor de kan ’lufte’ de mange tanker vedrørende sygdommen og erfaringsudveksle med folk i samme situation. Pårørendegruppen skal være et forum, hvor vi kan udveksle erfaringer og få forskellige bud på, hvad der sker lige nu i de forskellige kommuner. På mødet finder vi ud af, om der er basis for fremtidig gruppe/grupper og laver eventuelt aftaler om et nyt møde. Måske finder nogle en god sparringspartner på mødet og laver selv en pårørendegruppe.
HVORNÅR: Kunne dette være noget for dig, mødes vi i Hørve Medborgerhus, Nørregade 14, 4534 Hørve: Næste møde bliver sidst i juni se opslag på lokalafdelingens hjemmeside.

Mange hilsner Lone og Inga, pårørende til mennesker med sclerose.
Kontakt Inga for at høre nærmere. 59656435 / mail inga@parkvej5.dk
 

 

Grupper for både mennesker med sclerose og pårørende i Nykøbing F.

Vi er en gruppe der mødes, hvor både den scleroseramte og dennes pårørende kommer til en snak om vores hverdag på godt og ondt, men også til en snak om alt andet end sclerose. Vi laver også arrangementer så som handicapbowling, vores egen vinsmagning, orkideaften, filmaften, spisning m.m.

Vi mødes ca. 1 gang månedligt i Sundkirken, Nykøbing F. eller privat. P.t. er vi ca. 15 hovedsageligt hvor den scleroseramte har sin ægtefælle med. De pårørende går til disse møder i et andet lokale, sådan at snakken bliver fokuseret på deres hverdag tillige.

Vi er klar til at åbne flere grupper, også en kun for dig som pårørende. Aldersmæssigt er vi fra omkring de 40 år og op. Vi vil meget gerne have nye medlemmer.

Pårørendegruppe i Østjylland

Pårørendegruppen i Østjylland opstod for ca. 10 år siden, hvor en lille gruppe pårørende til sclerosepatienter besluttede sig for at oprette et frirum, hvor vi kunne mødes og udveksle stort og småt om livet som pårørende. Mange pårørende har været i gruppen i årenes løb i kortere eller længere tid. Nogle er faldet fra – andre er kommet til, og nogle har været med igennem alle årene. For os er det vigtigt at signalere, at der er plads til alle uanset behov.

Gruppen består primært af ægtefæller til MS patienter, men alle typer af pårørende er velkomne. MS patienterne er på meget forskellige stadier af sygdommen og aldersmæssigt spænder vi fra midt i tyverne til over 70.

Vi mødes 4-6 gange pr. år på Patienthotellet, Aarhus Sygehus, Nørrebrogade, Aarhus. Møderne er fra kl. 19 til ca. 22.  Mødedatoer aftales fra gang til gang. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at hilse på dig til vores næste møde.

Pårørendegruppe i Hvalsø

Vi er en pårørendegruppe, som har kørt i ca. 5 år. Vi mødes en gang om måneden i mødelokaler i Hvalsø fra kl. 19 - 21. Gruppen består af forældre og ægtefolk til voksne personer med sclerose.
Aldersmæssigt er vi fra midt i trediverne til midt i tresserne. Vi har en mødediciplin, hvor vi vægter højt, at alle kommer til orde samt at vi starter og slutter til tiden.
 
Gruppen er åben for flere medlemmer. Pt. er vi 7 i gruppen - 5 kvinder og 2 mænd. Du er altid velkommen til at høre om gruppen og evt. komme forbi og se om vi er noget for dig.
 

Grupper for både mennesker med sclerose og pårørende i Frederikshavn, Læsø og Skagen

Dette er en forholdsvis ny gruppe i Frederikshavn, Læsø & Skagen, hvor vi kan kontakte hinanden og spørge / fortælle om mange ting. Vi har et månedligt cafemøde, som foregår i Møllehuset i Frederikshavn, og derudover har vi en del andre aktiviteteter, bl.a. varmtvandssvømning.

 

 

Målgruppe voksne børn af Scleroseramte i Nordsjælland/Storkøbenhavn

Personer mellem 30-45 år bosiddende i Nordsjælland eller Københavnsområdet.
Rammen: At skabe en ramme for at tale om de svære, gode og udfordrende situationer.
Hvordan det er at være barn af en scleroseramt og dele erfaringer styrke og håb.
Møder: Mødes en gang om måneden, 1-2 timer, f.eks. Walk and talk eller på cafe/privat/lokaler.

 

 

Pårørendegruppe vil gerne hjælpe andre grupper igang

Vi har en pårørende gruppe i Herning, som kører med stor succes på 5. år. Vi vil meget gerne hjælpe nye grupper i gang og dele ud af vore erfaringer.

En mulighed kunne være at én fra vores gruppe deltog de første par gange som en slags inspiration og ordstyrer, hvorefter I selv tager over og styrer det helt som I vil - vores mål er blot at skabe nogle velfungerende grupper der kan hjælpe hinanden i hverdagen.

I November 2014 udgaven af bladet "Lev med Sclerose", kan du læse om vores gruppe og hvordan vi støtter hinanden.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig på 20251615 eller henrik@herningsclerose.dk

Vi vil helst ikke låse os fast på nogen geografiske områder - så kontakt os endelig, uanset hvor i landet du bor.

Vi ved at mange pårørende aldrig ser denne besked - så det er vores håb og ønske, hvis du som scleroseramt, vil give din partner besked om at denne mulighed findes. Det har været en utrolig støtte for alle os - og vi vil rigtig gerne dele ud af vores erfaringer, da vi ved hvor meget det kan betyde.

Søger kontakt til pårørende i Aalborg

Jeg er en mand på 39 år. Min kone har haft attakvis sclerose i 7 år. Jeg søger nogle andre pårørende, der vil mødes en gang i mellem og snakke lidt om hverdagens problemer eller hvad der nu ellers falder ind at tale om.
Jeg kan henvise til seneste nummer af Scleroseforeningens magasin november 2014 - januar 2015, side 8-10. Det beskriver nogenlunde, hvad jeg kigger efter. Jeg bor i Svenstrup lidt uden for Aalborg, så det ville være godt hvis du/i kommer fra omegnen.

 

Ønsker du sparring om oprettelse af gruppe for børn med sclerose

Jeg har i mange år været med i en gruppe af forældre til som har børn med sclerose, som vi kalder forældregruppen til Meget stærke børn. Vi deler glæder og sorger, og har stor glæde af at tale med andre i samme situation. Vi er så mange i vores gruppe lige nu, at vi desværre ikke kan være flere, men jeg vil gerne rådgive andre som ønsker at danne sådanne grupper.

Midtjylland: Ønsker du sparring eller at mødes om oprettelse af gruppe eller én til én kontakt fra ung kvinde, der er pårørende

Jeg er en ung kvinde på 20 år. Jeg har valgt at blive en del af dette, da min far nu har levet med sclerose siden 2005, så det er 9 år. Jeg ved, hvor frusterende det kan være at leve med en pårørende med sclerose og forstå, hvad det er sygdommen gør ved mennesker og hvad det gør ved familielivet og dagligdagen. Jeg var selv en frustreret lille pige, der ikke kunne håndtere alle de følelser, som der opstod, da min far fik stillet diagnosen! Derfor tilbyder jeg nu at hjælpe for at kunne råde og vejlede bedst muligt eller bare mødes til en kop kaffe og være sammen med en som forstå dine tanker og følelser. Jeg bor i midt Jylland og vil stå bedst muligt til rådighed for at hjælpe. Glæder mig til at høre fra jer!

Der er ingen grupper i mit område, eller grupper der matcher mine behov, hvad så?

Er der ingen gruppe i dit område, kan du oprette et opslag, ved at trykke på boksen "Ny gruppe" ude til højre.

Her vil du komme til en formular, hvor du beskriver hvem det er du ønsker kontakt med og hvad gruppen skal arbejde med. Du vil få svar på din ansøgning inden for 7 hverdage.

Jeg har fundet en gruppe jeg gerne vil med i, hvor bliver jeg det?

Ude til højre er der en boks "Optagelse i gruppe", hvis du klikker der, kommer du til en formular du skal udfylde. Vi vil se din ansøgning igennem, og kontakte gruppen for at vurdere om I passer sammen. Du vil modtage svar inden for 7 hverdage.

Guide og inspiration

Herunder finder du to guides til hvordan du kan opbygge en gruppe, og hvad du kan skrive i dit opslag, hvis du ønsker at starte en ny gruppe.

Senest opdateret: d. 8 maj 2015