Gå til hovedindhold

Sygdomskriterier opdateret

15. februar 2018
Kort fortalt

Hurtigere, bedre og mere sikker diagnose. De såkaldte McDonaldskriterier for at stille diagnosen sclerose er netop blevet genvurderet og opdateret.

Behandling af sclerose så tidligt som muligt er af stor betydning for at begrænse de permanente skader i nervesystemet.  Men sclerose er en sygdom med mange ansigter og kan derfor være svær at diagnosticere præcist.

McDonalds-kriterierne for hvordan sclerose identificeres blev sidst revideret i 2010, og et internationalt panel på 30 eksperter har nu gennemgået den nye evidens, der siden da er opnået.

Diagnosticere sikrere og hurtigere

Et af de helt store mål er at kunne diagnosticere sclerose hurtigere og med større sikkerhed.

Der findes endnu ingen test eller markør, der kan bruges til med sikkerhed at bestemme, om en person har sclerose. I dag fastsættes diagnosen ud fra en kombination af både kliniske undersøgelser, MR-scanninger og blod- og spinalvæskeprøver.

De seneste år har forbedret klinisk praksis og tekniske landvindinger budt på bedre og mere præcise diagnoseværktøjer.

Opdatering for klinisk isoleret syndrom

Hovedpunkterne i kriterierne har ikke ændret sig: Nemlig at sclerose diagnosticeres bedst af en speciallæge understøttet af MR-scanning og laboratorietests, og at der stadig er krav om undersøgelser af spredning af læsioner i nervesystemet i både tid og område.

Opdateringen af McDonadskriterierne handlede især om patienter, der oplever et klinisk isoleret syndrom (CIS); det første kliniske tegn på sclerose, med læsioner mere end ét sted i centralnervesystemet, der typisk varer mindst et døgn.

De vigtigste ændringer var, at positive fund af antistoffer i cerebrospinalvæsken (oligoklonale bånd) kan bruges som mål for inflammation og tegn på hjernelæsioner.

Samtidig vil både asymptomatiske og symptomatiske hjernelæsioner (på MR scanning) nu kunne bruges til at fastslå spredning i tid og område. Det gælder dog ikke for læsioner i synsnerver.

Nye anbefalinger

Panelet har denne gang anbefalet at:

  • Hjernescanninger skal være en del af den diagnostiske proces, mens spinalvæskescanning kan bruges hvis behov for ekstra data.
  • Test for antistoffer i cerebrospinalvæsken bør sammenlignes med antistoffer i blod.
  • Ved diagnosetidspunktet bør det indikeres, om sclerosesygdommen er aktiv eller ej, progressiv eller ej, og både sygdomstype og -forløb bør evalueres løbende.
  • At 2017 McDonald kriterierne valideres i de kommende år i større befolkningsundersøgelser. 

Flere vil blive diagnosticeret

Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Center for Multipel Sklerose på Rigshospitalet, vurderer, at de nye kriterier kan få betydning for antallet af nye diagnoser:

”De nye kriterier gør, at lidt flere kan få diagnosen sclerose allerede ved første attak. De ville tidligere være blevet klassificeret som klinisk isoleret syndrom”.

Samtidig vil brug af nye diagnosemetoder også øge muligheden for at overdiagnosticere:

”Det er specielt interessant, at tilstedeværelsen af oligoklonale bånd (antistoffer i spinalvæsken) kan bruges som evidens for, at der er tale om en kronisk tilstand og erstatte de tidligere krav om sygdomsaktivitet på MR-skanning eller et nyt attak for at stille diagnosen. Det rummer til gengæld også en lille risiko for overdiagnosticering, da oligoklonale bånd ind imellem ses hos helt raske personer”, påpeger Finn Sellebjerg.

De nye kriterier er blevet offentliggjort i et studie, der kan læses her.

Studiet peger på behovet for i fremtiden at identificere flere og mere sikre biologiske markører for sclerose og sygdommens undertyper, og for at udvikle mere avancerede billeddiagnostiske værktøjer.

4 Kommentarer
notamember
Claus - 18. februar 2018

Interessant. Jeg fik aldrig testet for oligokloni i serum. Det til trods for jeg alle steder læser, at man skal teste i serum. Hvis man tester positivt i både csf og serum, er det så tegn på en infektion og at inflammation i cns kan skyldes infektion ?

Thumbnail

Som svar til af Claus

Anders Enevold Grønlund - 19. februar 2018

Hej Claus,

Man kan teste for specifikke antistoffer (oligoklonale bånd) mod mange forskellige infektioner (vira, bakterier etc) i cns og serum, og mod særlige antistoffer (markører) for inflammation. Det handler derfor om, hvad lægen vurderer er nødvendigt at teste for, og om lægen skønner, at der er mistanke om en infektion eller inflammation. Du kan evt spørge mere ind til dette gennem vores rådgivningspanel.

mvh Anders

notamember
Camilla - 20. februar 2018

Hej Anders.

Jeg er lidt ny indenfor viden om sklerose og CIS. Er selv lige blevet diagnosticeret med CIS og synes det er en jungle at finde ud af, hvordan de stiller diagnosen CIS kontra MS.

Med de nye MCDonalds kriterier ser det ud som om at min diagnose ændrer sig til MS.
Jeg fik følelsesforstyrrelser fra livet og ned
(november 2017) og døjer med få gener i fødderne stadigvæk.
I hospitalets undersøgelser var der fund af oligoklonale bånd i spinalvæsken, ingen tegn på hjernelæsioner på MR, men tilgengæld inflammation et bestemt sted i rygmarven.

Citat;
“Det er specielt interessant, at tilstedeværelsen af oligoklonale bånd (antistoffer i spinalvæsken) kan bruges som evidens for, at der er tale om en kronisk tilstand og erstatte de tidligere krav om sygdomsaktivitet på MR-skanning eller et nyt attak for at stille diagnosen. Det rummer til gengæld også en lille risiko for overdiagnosticering, da oligoklonale bånd ind imellem ses hos helt raske personer”, påpeger Finn Sellebjerg.

1) Ændrer min diagnose sig så?

Derudover har jeg igen fået følelsesforstyrrelser, nu denne gang over livet på mave og ryg.
Det skulle stamme fra samme region, som de forstyrrelser jeg havde i benene siger hospitalet.

2) Men det er vel en slags nyt attak?
3) Finn snakker om raske personer med påvisning af oligoklonale bånd - men de har vel ikke symptomer overhovedet?

Håber min besked giver mening :)
Mvh Camilla

notamember
Pia - 24. april 2018

Jeg fik konstateret CIS i december 2017. Og fik at vide af min scleroselæge, at min diagnose ville blive ændret til MS, når sygdomskriterierne blev opdateret. Det kan jeg se, at de blev i februar 2018, men ifølge min læge, er de nye, reviderede kriterier ikke er indført endnu. Mit spørgsmål er derfor, ved man hvornår de bliver indført? Det har stor betydning, da jeg i så fald kan søge min forsikring for kritisk sygdom.

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.