Gå til hovedindhold

Hvem har egentlig ansvaret for at udskrive din medicin?

15. marts 2019
Kort fortalt

Hverken Anitas neurolog eller læge ville stå med ansvaret for at forny recepten på den medicin, hun i mange år har fået mod spasticitet. Men selvom der findes retningslinjer for, hvem der har ansvaret, er der særligt én grund til, at dilemmaet ofte opstår. 

I fire måneder er Anita Jensen blevet kastet frem og tilbage mellem sin praktiserende læge og neurologen. Hendes neurolog mener nemlig, at det er Anitas praktiserende læge, der skal fortsætte med at udskrive den medicin, hun får mod sin spasticitet. Men den praktiserende læge peger tilbage på neurologen, og vil ikke udskrive medicinen.

”Min læge fortæller mig, at han ikke vil forny recepten, fordi medicinen er relateret til sclerose, og at det derfor er min neurologs ansvar. Så lige nu føler jeg mig virkelig som en lus mellem to negle,” fortæller Anita med frustration i stemmen.

Og frustrationen er reel. For i fire måneder har Anita ikke fået den medicin, som skal afhjælpe hendes spasticitet, og som hun ikke tidligere har haft problemer med at få udskrevet.

Men hvem har egentlig ansvaret for at forny recepterne, når neurologen har sat gang i en behandling af et symptom, som skyldes sclerose?

Lægen der opstarter behandlingen


Tilbage i 2013 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et notat, der slog fast, hvilket ansvar praktiserende læger har, når de bliver bedt om at forny recepter på medicin, der er ordineret af en speciallæge fra sygehus eller i praksis.

I notatet gør de klart, at den læge eller speciallæge der starter behandlingen med et lægemiddel, er ansvarlig for både ordinationen, behandlingsplanen og en plan for opfølgning.

Men det betyder ikke, at det udelukkende er lægen, der har sat behandlingen i gang, som kan fortsætte den.

Der skal styr på aftalerne


Sundhedsstyrelsen fortæller nemlig, at:

”Såfremt en almen praktiserende læge skal udstede recepter med henblik på fortsættelse af en behandling, der er startet af en anden speciallæge, skal speciallægen sikre sig, at den praktiserende læge er indforstået med dette og kender behandlings- og opfølgningsplanerne.”

Derfor kunne Anitas neurolog bede hendes praktiserende læge om at overtage behandlingen med det medicin, hun får for sit sclerose-symptom. Og det gjorde neurologen også.

Alment praktiserende læger er ikke forpligtet


Det er bare sådan, at selvom en speciallæge ønsker, at patientens alment praktiserende læge overtager ansvaret for den fremtidige behandling, kan de ikke kræve det.

”Den alment praktiserende læge har ikke pligt til at forny recepter for andre læger og kan til enhver tid afvise at forny en recept på et lægemiddel, hvor behandlingen er startet af en anden læge. F.eks. når lægen ikke har de fornødne forudsætninger for at foretage ordinationen, f.eks. på grund af manglende kendskab til lægemidlet, behandlingsplanen eller blodprøvesvar, som vil være en forudsætning for korrekt dossering,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Og det sker ofte, at den praktiserende læge ikke vil eller kan overtage ansvaret, fortæller formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich.

Et specifikt redskab mangler


Der er flere grunde til, at patienter kan ende med at stå i den frustrerende situation, hvor deres forskellige læger fralægger sig ansvaret til at fortsætte eller overtage en behandling, der allerede er sat i gang.

”Et af de helt store problemer i Sundhedsvæsenet er, at vi læger er rigtig gode til vores eget arbejde, men ofte ikke særligt gode til samarbejde. Der er ikke et stort incitament til at prioritere det, fordi samarbejde ikke er et område, man bliver målt på eller belønnet for i sit arbejde, og derfor bliver behandlingsansvaret ofte ikke afleveret præcist nok videre,” fortæller Anders Beich.

”Samtidig har det eskalerende tilsyn med læger betydet, at vi hele tiden er nødt til at holde vores egen ryg fri, og derfor ikke vil overtage ansvaret for andre lægers ordinationer, og slet ikke hvis afleveringen er uklar,” uddyber han.

Men der er en tredje grund, der ifølge Anders Beich har særlig betydning for, at dilemmaet ofte opstår. Det handler om et redskab, der endnu ikke eksisterer.

”Vi har ikke et specifikt redskab, hvor patientens basale oplysninger om aktuelle diagnoser, igangsatte medicinbehandlinger, samtykke og hvad der ellers er relevant, er samlet. Det er jeg ret sikker på, der skal til, før samarbejdet mellem læger kan fungere bedre, og før det bliver lettere at aflevere behandlinger fyldestgørende videre til den læge, der skal overtage. Det er noget, vi i Dansk Selskab for Almen Medicin har foreslået konkret som fælles diagnose-stamkort i forlængelse af det Fælles Medicinkort,” fortæller Anders Beich.

Står du i samme situation?

Hvis du også oplever, at dine læger ikke kan enes om, hvem der har ansvaret for at udskrive og forny din medicin, er det altid den læge, der har sat behandlingen i gang, der står med det. 

Du kan printe sundhedsstyrelsens notat herunder og tage det med til konsultationen hos din læge, der startede behandlingen op, eller sende det til lægen for at gøre opmærksom på sundhedsstyrelsens notat om lægers ansvar ved ordination og receptudstedelse.

Men husk: der kan være opstået en misforståelse om, at afleveringen af ansvaret er givet videre. Men den anden læge skal acceptere afleveringen, før de kan påtage sig ansvaret for behandlingsforløbet fremover.   

KLIK HER FOR AT SE NOTATET 

Der er ingen kommentar endnu