Gå til hovedindhold
TemaBørn som pårørendeSe hele temaet

Børn af alvorligt syge svigtes i Danmark

26. april 2017
Kort fortalt

De svigtes af deres forældre, der mangler viden og vejledning. Og de svigtes af politikerne, der lader det bero på tilfældigheder, om der bliver taget hånd om børnenes trivsel og behov. Det mener organisationen Børn, Unge & Sorg, der vil have lovgivning på området.

Thumbnail

I Norge, Sverige og Finland skal sundhedspersonalet spørge til, om patienterne har børn. De skal notere det i journalerne, give råd og vejledning og lave opfølgning på, hvordan det går med børnene derhjemme, når forælderen igen kommer på sygehuset. Og det er jo blandt andet, fordi vi i dag ved, at børn i langt højere grad er påvirkede af forældres sygdom, end forældrene selv tror,« forklarer Preben Engelbrekt, der er stifter af og direktør i rådgivnings- og forskningsorganisationen Børn, Unge & Sorg.

»Og hvor skulle forældrene i øvrigt også vide fra, hvad man gør i de her situationer? Derfor skal det være en ’skal-opgave’ for sundhedspersonalet i Danmark. Det er ikke nok med anbefalinger. For så er det op til den enkelte hospitalsafdeling og fuldstændigt tilfældigt, om man tager sig af det her.«

Hvorfor er det lige scleroseklinikkerne, der skal have til opgave at spørge til patientens børn?

»Fordi de jo i forvejen ser forældrene hvert halve eller hele år. Derfor giver det så meget mening at lægge opgaven dér.«

Hvordan kan det hjælpebørnene?

»Det vil være med til at sikre, at børn og unge med syge forældre ikke bliver så alene, som de ofte bliver, fordi mange skjuler deres tanker og følelser for at beskytte mor og far. Her kunne en sygeplejerske vejlede og støtte forældrene i, hvordan de i netop deres familie kan få taget de nødvendige samtaler og ikke mindst hjulpet børnene til at få holdt pauser fra sygdomsforløbet. Det kan være med til at forebygge, at børnene bliver de små voksne, og hjælpe forældrene til at sørge for, at barnets behov ikke trænges for meget i baggrunden af sygdommen.«

Børn, Unge & Sorg er et gratis tilbud til børn, teenagere og unge, der har en far, mor, søster eller bror, som er alvorligt syg eller død.

 

HJÆLP børn med at være børn

Støt Scleroseforeningens arbejde for familier med sclerose. 

MobilePay til: 40 11 71 09

Eller støt med 50 kr. på SMS til 1231 skriv SCL50

På forhånd tak for hjælpen!

Der er ingen kommentar endnu