Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Zumba skal skaffe penge til Sclerose
d. 7 februar 2011

Lørdag den 19. februar ryster vestjyderne op i de måske vintertrætte lemmer, og åbner dørene til tre timers non-stop zumba i Vestjydsk Familiecenter ved Ulfborg. Det gør de for at samle penge ind til Scleroseforeningen.

Af Mathilde Louise Brejner, journalist

Syv frivillige zumbainstruktører stiller beredvilligt op med kyndig hjælp til de, der måske ikke er født med latinorytmer under huden, men som gerne vil prøve, hvad zumbafeberen, som raser over hele landet, handler om. Deltagerne skal blandt andet danse til Shakira, og andet latinomusik. Vestjydsk Fritidscenter lægger gratis lokaler til i forventningen om, at man kan danse sig til en sum penge.

Arrangør bag eventen, Jette M. Hansen, har stablet ”Zumba  - Event til fordel for Scleroseforeningen” på benene, fordi hun synes, at der allerede er meget fokus på brystcancer. Derfor besluttede hun og hendes mand Bo J. Jensen, en aften over maden, at de ville gøre noget for at sætte fokus på sclerose. Parret bag arrangementet kender nemlig allerede til sygdommen, fordi de har familie og venner, som har den.
Derfor, har hun søgt om penge hos lokale butikker, som hun har brugt på at købe rigtig god lyd og diskolys til zumbadagen. Desuden har hun fået sponsoreret vand og frugt til de friske deltagere, der kommer for at ryste hofterne til latinorytmerne.

Zumbafesten må gerne aktivere hele familien, så derfor er der også zumba til de små dansefødder. Svømmehallen i Vestjydsk Fritidscenter holder også åbent på dagen, så man kan tage en svømmetur og samtidig få vasket zumbasveden af panden, hvad der burde være god garanti for, at man får.
Jette M. Hansen håber på, at der dukker rigtig mange mennesker op til ”Zumba – Event til fordel for Scleroseforeningen”. Der er sat 500 billetter til salg, og hvis alle billetter bliver solgt, så kan zumbaeventen sætte 50.000 kroner ubeskåret ind på patientforeningens konto.

Jette, og hendes mand Bo J. Hansen siger, ” at de gerne vil støtte patientforeningen, fordi de synes, at de gør et godt stykke arbejde på forhånd, og fordi, de gerne vil hjælpe nogle mennesker med sclerose til, at de kan komme på en rejse, en tur eller noget andet, der kan forøge deres livskvalitet”.

Jette M. Hansen opfordrer alle til at dukke op – ”både dem med direkte tilknytning til sclerose, og dem, der gerne vil have en sjov oplevelse, og samtidig støtte en god sag. Arrangementet er for alle,” siger hun. 

Allerede nu, ved hun, at der dukker folk op fra både sjælland og nordjylland, så det er ingen undskyldning, at man bor langt væk.

Billetter kan købes i Kwik Spar Ulfborg eller her.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy