Gå til hovedindhold

Yogaworkshop for gangbesværede og kørestolsbrugere med sclerose 8.-9. juni

2. maj 2013
Kort fortalt
Nu har du chancen for at møde en kapacitet inden for yoga og sclerose. Den amerikanske yogalærer Garth McLean kommer til Danmark og underviser
Thumbnail

Garth McLean, som er bosat i Hollywood og plejede en aktiv skuespillerkarriere, inden han blev ramt af sclerose (MS), kommer til Danmark en gang årligt og underviser MS’ere i yoga, der er tilpasset den enkeltes funktionsniveau. Garth har selv haft MS i mange år og har stor erfaring og viden om emnet. Det er Lone Wegener Moltved, der står bag initiativet.

Fuld tilgængelighed

I de seneste år har det ikke været muligt at deltage i hans kursus på Sjælland for kørestolsbrugere og andre, der ikke kan gå på trapper. Derfor er der nu taget initiativet til et særligt kursus for denne gruppe med Garth McLean den 8. og 9. juni i år. Det vil foregå i et lokale i Gentofte med fuld handicapadgang og handicaptoilet.
Garth har en unik kompetence i at undervise mennesker med MS og kan finde den balance, der udfordrer kroppen uden at gå over grænsen, lige den balance som kræver, at man er kvalificeret på et højt niveau. Han modtager selv jævnligt undervisning hos Iyengar-familien i Indien (grundlæggeren af denne form for yoga, der fokuserer særligt på det fysiske aspekt).

På kurset vil du få kendskab til grundlæggende yogaøvelser, og du har efterfølgende en basis for at praktisere øvelserne derhjemme. Mange af øvelserne er blide stræk, og der veksles mellem aktivitet og hvile. I Iyengar-yoga bliver der brugt hjælpemidler som bælter, stole, pøller og blokke – så alle kan være med! Iyengar-yoga er et dynamisk og vitalt system med en dyb positiv indvirkning på dit humør og velbefindende.

Tidspunkt

Lørdag den 8. og søndag den 9. juni 2013
Lørdag kl. 13.00 -17.00 inkl. en hel times pause (2x1½ time)
Søndag kl. 11.00 – 15.00 inkl. en hel times pause (2x1½ time)

Sted

Gentofte Børnevenners lokale
Smakkegårdsvej 71
2820 Gentofte
(Gode parkeringsforhold, handicapadgang og –toilet)

Pris

800,- kr.

Tilmelding

Bindende tilmelding sker til Lone Wegener Moltved senest den 15. maj på mail:
lone.wegener@hotmail.com.

Betalingsoplysninger kommer i separat mail, når du har tilmeldt
dig. NB: Begrænset antal pladser.


PS: Denne workshop er forbeholdt personer, der på grund af
funktionsnedsættelse ikke kan deltage i hans MS-workshop i Iyengar Yoga Center
Copenhagen 14. – 16. juni.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.