Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Vil skabe overblik over god tilgængelighed
d. 20 juli 2011

Du kan hjælpe to mennesker med sclerose i gang med deres gode tiltag. Alt du skal gøre, er at anmelde steder, du besøger. Du skal bare svare på 15 spørgsmål om tilgængelighed

Jack Mikkelsen og Vibeke Pagh har begge sclerose og bruger begge kørestol. I gennem længere tid har de været trætte af de eksisterende sider om tilgængelighed til restauranter, forlystelser og andet. Nu har de taget konsekvensen af trætheden og starter deres egen portal op.

Du kan hjælpe dem i gang ved at anmelde steder, du har besøgt. Dine svar samles til databasen og snart giver hjemmesiden www.komblot.dk overblik over tilgængeligheden for kørestolsbrugere på en lang række steder.

”Jeg er selv tidligere fra restaurationsbranchen, og Vibeke kan bare godt lide god mad, og vi elsker at gå ud at spise, men vi er trætte af, at vi ikke kan finde ordentlige oplysninger om tilgængelighedsforhold på nettet. Det er dér, ideen er opstået. Tanken er anbefalinger mund-til-mund – bare på nettet,” forklarer Jack.

Drevet af brugerne

Det er brugerne selv, der skal generere indholdet på siden, og nu og her skal Jack og Vibeke bruge anmeldelser fra andre, der bruger kørestol:

”Nu skal vi bare have en masse brugere til at rapportere tilbage til os. Vi har en samlende og redigerende funktion. Siden skal være så simpel som mulig og skal ikke være forvirrende som mange af de eksisterende sider, der baserer sig på forvirrende pointsystemer,” siger Jack.

På sigt er det planen, når portalen er godt i gang, at udvikle en smartphone-applikation, der gør det muligt for brugerne at have tilgængelighedsportalen med på farten. 

Find skemaet her
Klik på linket, udfyld skemaet og tryk send:

www.komblot.dk

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy