Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Vil du være med i film?
d. 26 december 2011

Tør du fortælle din historie på tv? Og har du noget på hjerte, livserfaring og dyrtkøbte erfaringer, som du gerne vil dele, så kan du måske blive en af dem, der skal være med i Scleroseforeningens film

Scleroseforeningen vil producere en dokumentarfilm om at være ung og have sclerose. Derfor leder vi efter fire unge, som tør at fortælle deres historie til et kamera. Vi leder efter dig, som gerne vil dele dine erfaringer, og som tør at lave en personlig videodagbog.

  • Du skal være mellem 15-35 år.
  • Du skal lave videodagbog
  • Du skal medvirke i et interview
  • Du får besøg af en journalist, som skal følges med dig til en -for dig vigtig- event.

Hvad er din historie?
Hvordan din sclerosehistorie er, betyder ikke så meget. Vi vil gerne fortælle om de forskellige liv, som mennesker med sclerose lever. Derfor leder vi efter både mænd og kvinder, indadvendte og udadvendte og jyder og sjællændere.

  • Irriterer det dig, at folk synes, du er meget træt?
  • Har du måttet ændre planer for uddannelse?
  • Hvad med kærester og forhold?

Du skal have noget på hjerte og turde fortælle om, hvordan dit liv med sclerose er anderledes fra et liv, hvor man ikke har en kronisk sygdom. Ellers kan emnerne og historierne være mange forskellige.

Skriv en mail til Mathilde Louise Stenild Brejner, hvor du skriver din alder, bopæl, hvad du laver, og lidt om, hvordan du er, og hvor du er i livet. Så kontakter vi dig, hvis det netop er dig, der skal være med i vores film. 

Kontakt

mlb@scleroseforeningen.dk

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy