Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Vil du være kontaktperson for en ambassadør?
d. 6 september 2011

Udgangspunktet for at blive ambassadør for Scleroseforeningen er den direkte kontakt med en dansker med sclerose - er det noget for dig?

De første ambassadører i Scleroseforeningen er på plads. 

Se de fem første ambassadører i MagaSinet her

Forudsætningen for et succesrigt ambassadørkorps er, at ambassadørerne er ægte engageret, og derfor stiller vi krav til vore nye ambassadører, nemlig at de hver især indgår i en positiv kontakt med et af vores medlemmer med sclerose. Det kan være dig. Du kan blive kontaktperson for en af ambassadørerne.

Oplevelser sammen

Man er kontaktperson i et år, hvor man vil skulle mødes med ambassadøren to-tre gange på en hyggelig måde, f.eks. ved at spise en middag sammen, evt. kombineret med en god oplevelse – fodbold, biografen, koncert osv.

Samtidig forventes, at ambassadøren giver sin kontaktperson nogle oplevelser, der hænger naturligt sammen med ambassadørens civile job/position. Er det en skue-spiller, kommer kontaktpersonen f.eks. med til premiere eller får lov til at overvære en prøve. Er det en erhvervsmand, inviteres kontaktpersonen på virksomhedsbesøg eller kommer måske med til et personalearrangement.

Scleroseforeningens projektleder vil være fast forbindelsesled til såvel ambassadø-rerne som kontaktpersonerne og hjælper med planlægning, at holde styr på aftaler og varetage kommunikationsarbejdet. Minimum et af møderne vil blive fulgt af en af foreningens journalister og blive omtalt på hjemmesiden eller i MagaSinet.

Vil du være kontaktperson?

Har du lyst til at være kontaktperson, så send en ansøgning og fortæl, hvorfor du gerne vil være kontaktperson, hvem du er, og hvad du interesserer dig for. Sekretariatet vil derefter prøve at matche ambassadør og kontaktperson bedst muligt.

Ansøgningen skal sendes til projektleder Tina Sjørslev på e-mail korps@scleroseforeningen.dk eller med post til Mosedalvej 15, 2500 Valby mrk. ”ambassadørkorps”. Husk at oplyse dit medlemsnummer!

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy