Gå til hovedindhold

Vil du have indflydelse? Hent opstillingsformular

13. august 2010
Kort fortalt
Hent opstillingsformular her, så du kan få indflydelse i Scleroseforeningen.
Thumbnail

Scleroseforeningen holder delegeretforsamling i weekenden den 13. – 14. november 2010 i Dronningens Ferieby i Grenå, og blandt de delegeredes vigtige opgaver er at vælge en række repræsentanter til foreningens ledelse.

Alle foreningens medlemmer kan stille op ved valgene, og det er meget enkelt at blive opstillet.

Delegeretforsamlingen skal vælge medlemmer til følgende poster

 Præsident og vicepræsident,
 Hovedbestyrelsens formand, næstformand og kasserer,
 1 hovedbestyrelsesrepræsentant fra hver af landets 5 regioner, samt
 4 medlemmer til Info og PR-udvalget,
 4 medlemmer til Netværksudvalget,
 4 medlemmer til Politisk udvalg og
 2 medlemmer til Sundhedsudvalget

Alle vælges for en periode på to år.

Vi håber mange af jer har lyst til at gå i gang med den spændende udfordring, det er at være med i foreningens ledelse. Vil du stille op til en af de nævnte poster, skal du udfylde en enkel opstillingsformular og indsende den til sekretariatet. 
Eller du kan ringe på telefon 3646 3646, så sender vi den til dig.

Du skal sende opstillingsformular til sekretariatet, så vi har den senest lørdag den 23. oktober. Derved overholder vi vedtægternes frist for opstilling af kandidater, og vi præsenterer alle kandidater på hjemmesiden fra tirsdag den 26. oktober.

Alle kandidater vil blive inviteret til delegeretforsamlingen, hvor de får mulighed for ganske kort at præsentere sig selv i forbindelse med valgene.

Både medlemmer med sclerose og medlemmer, der ikke har sygdommen, kan kandidere. For at sikre at mennesker med sclerose er repræsenteret i ledelser, skal enten formand eller næstformand samt 2 af de 5 regionale repræsentanter i hovedbestyrelsen være medlemmer med sclerose.


 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.