Gå til hovedindhold
TemaDiagnoserSe hele temaet

Vi tolererer ikke uforud­sigeligheden

30. november 2015
Kort fortalt

Aldrig har vi været så bange for at tabe kontrol, og aldrig har vi haft så meget af den. Men kontrollen har en pris, som kan begrænse vores liv, siger ­Scleroseforeningens psykolog Michael Nissen.

Thumbnail

Det er helt naturligt at føle sig magtesløs, når man rammes af en kronisk sygdom som sclerose, understreger psykolog i Scleroseforeningen, Michael Nissen. For man ved ikke, hvordan eller hvor hurtigt, sygdommen vil udvikle sig for den enkelte.

»For nogle udvikler sygdommen sig pludseligt og voldsomt, for andre sker det langsomt og gradvist. For alle gælder, at de resten af livet må leve i uvished om, hvad morgendagen vil bringe«.

Mere kontrol

Kontrol – og især selvkontrol – er meget centralt for det moderne menneske. Ikke mindst i den vestlige kultur. Vi vokser op med forestillingen om, at vi har frihed og masser af valgmuligheder.

I takt med at vi har fået mere kontrol over vores eget liv, er skrøbeligheden næsten blevet et uacceptabelt livsvilkår for det moderne menneske.

»Vi planlægger og forestiller os, hvordan vores liv skal se ud om ti, tyve eller tredive år. Forventningen om, at det er noget, vi kan kontrollere, gør det meget svært at acceptere, hvis billedet ændrer sig,« siger Michael Nissen. 

Presset er blevet større, og værdierne har ændret sig.

I 1976 skrev Erich Fromm bogen: »At have eller at være«. Her beskriver han nogle af de dilemmaer, som det moderne menneske står i. I dag bliver vi i højere grad målt på, hvad vi har, og hvad vi yder og mindre på, hvem vi er. Og særligt det gør os sårbare overfor uforudsigeligheden.

»Jeg oplever som psykolog, at det er meget vigtigt at få talt om, hvordan uvisheden kommer i konflikt med vores identitetsopfattelse. Billedet af det liv, vi havde forestillet os«.

Michael Nissen fortæller videre om uforudsigelighed:

»Før i tiden havde vi nemmere ved at acceptere, at vi ikke vidste, hvad der ville komme til at ske. Vi lagde det i Guds hænder. På den måde prøvede vi heller ikke at styre eller kontrollere vores skæbne i samme grad, som vi gør i dag«.

Problemet i dag, som Michael Nissen ser det, bliver, at når det ikke lykkes at kontrollere livet, så vender vi vreden og frustrationen indad – imod os selv, for vi burde jo have kunnet undgå det. Vi giver os selv skylden. 

Vi har brug for kontrollen, for ellers ville vi leve i kaos. Men i vores tid er kontrollen hos mange blevet for voldsom. Mange er i deres kontrols vold. Og det er derfor vigtigt at finde ind til, hvorfor et menneske har haft brug for at udvikle så meget kontrol, for det er der sandsynligvis en vigtig grund til, mener Michael Nissen:

»Det, vi psykologer i Scleroseforeningen kan hjælpe med, er at gøre denne kontrol mere fleksibel og levende«.

3 gode råde fra pskylogen

1. Forlang ikke af dig selv, at du kan kontrollere alt – og slet ikke livets skrøbelighed.

2. Arbejd på, at du kan bruge din kontrol konstruktivt, så den ikke modarbejder dig.

3. Vend vrede og frustration udad, og husk at fortælle andre, hvordan du har det.

Nye livs-værdier

Uvished fører forskellige reaktioner med sig, og mennesker med sclerose går ofte igennem forskellige erkendelsesfaser i deres liv med sygdommen.

Som psykolog oplever Michael Nissen, at mennesker, der accepterer uforudsigelig­heden som et grundvilkår i deres liv, og som får bearbejdet deres store kontrolbehov, ofte får nogle andre livsværdier:

Før i tiden var jeg typen, der skulle have kontrol over alle elementer i mit liv. Jeg havde det hele planlagt ud til mindste detalje. Før jeg blev syg, kan man vel sige, at jeg følte mig uovervindelig. Efter jeg blev syg, måtte jeg erkende, at jeg ikke kan kontrollere, hvad der sker i fremtiden, og jeg må tage hver dag, som den kommer. Jeg er blevet mere afslappet og bedre til at gribe de muligheder, der bliver budt mig«.

Katharina Paul, 23-årig studerende. Fik sit første attak i 3. g.

Jeg er klart blevet mere forsigtig i min planlægning. Jeg sørger altid for at planlægge, så at der er plads til, hvis jeg får det dårligt. Men det er så ubehageligt ikke at vide, om det er i morgen eller om en måned. Uvisheden har på en måde givet mig en ensomhed i sindet, fordi det er svært at snakke med nogen om mine bekymringer. Omvendt har jeg lært at tage én dag ad gangen og at mærke dybt efter i kroppen hver dag og tage tingene, som de kommer«.

Cassandra Hansen, 29 år. Arbejder fuld tid som tjener.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.