Gå til hovedindhold

Velkommen til København

3. oktober 2013
Kort fortalt
Dronning Margrethe var torsdag formiddag i Bella Center og bød 7.500 forskere velkommen til Ectrims - verdens største konference om scleroseforskning

Dronningen vidste, hvad hun talte om, da hun bød de mange internationale forskere velkommen til København. Hun har gennem en lang årrække været protektor for Scleroseforeningen og deltaget i en række arrangementer, hvor der stod sclerose på dagsorden.

I sin velkomsttale i Bella Center pegede Dronningen på den store stigning i antallet af mennesker med sclerose, og understregede at det i særlig grad rammer kvinder – og at sygdommen ofte rammer unge mennesker, som er ved at stifte familie og i gang med karrieren.

Dronning Margrethe omtalte desuden de forbedrede behandlingsmuligheder, som efterhånden giver gode muligheder for en bedre kontrol af sygdommen, og hun understregede behovet for fortsat forskning i sygdommen.

Også konferencens leder, professor Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet, bød de mange gæster velkommen, og herefter begyndte en lang række faglige seancer, hvor der udveksles forskningserfaringer og drøftes nye vej til at hjælpe mennesker med sclerose.

Du kan læse mere om Ectrims her

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.