Gå til hovedindhold

Vær med til at kysse sclerose farvel!

21. april 2016
Kort fortalt
Når Kys Sclerose Farvel-kampagnen skydes i gang i starten af maj, er det med tre kendte danskere som frontfigurer. Silas Holst, Szhirley og Ellie Jokar er ambassadører for Kys Sclerose Farvel 2016. De skal hjælpe os med at sætte fokus på sclerose i Danmark og indsamle penge til forskning. Men du kan også være med! Start din egen indsamling, og hjælp os med at kysse sclerose farvel.
Thumbnail GUIDE: Sådan starter du din egen indsamling på BetterNow Gå ind på Scleroseforeningens indsamlingsside.Her kan du se alle igangværende indsamlinger og hente inspiration til din egen indsamling.
  • TRIN 1: Klik på ’Kys Sclerose Farvel 2016’, som du finder lidt nede på siden.
  • TRIN 2: Udfyld alle felterne på siden. Du skal finde på en overskrift til din indsamling og skrive et par linjer om, hvorfor du har valgt at samle ind. Og så skal du sætte dig et mål og en slutdato for din indsamling.
  • TRIN 3: Når din indsamling er klar, skal du til sidst oprette dig som bruger for at offentliggøre din indsamling. Udfyld felterne med navn, mailadresse og ønsket adgangskode, og så er din indsamling live på siden.
Gode råd til din indsamling
  • Giv det første bidrag selv. Så virker det mere overbevisende, når du beder andre om det samme. 
  • Fortæl din historie. Hvorfor samler du ind? Hvad betyder det for dig? Hvad er der særligt ved den måde, du gør det på?
  • Find et godt billede til din indsamling. Det må gerne være personligt. Husk, at dit netværk i første omgang reagerer, fordi de kender dig.
  • Spred budskabet via Facebook og andre sociale medier. Husk at lave opdateringer, hver gang der sker noget nyt i din indsamling.
  • Arranger en aktivitet i den virkelige verden. Inviter på hjemmebagt kage eller hold en champagnebrunch for at skyde din indsamling i gang. 
Inspiration til indsamlingseventsKun fantasien sætter grænser for, hvordan du samler penge ind til din sag. Her får du fire forskelige ideer: BagekonkurrenceFå byens bedste kagebagere til at dyste om at bage den lækreste kage for en god sag. Hold en auktion over vinderkagen, eller sælg alle kagerne stykvis til fordel for din indsamling. Skattejagt for byens børnArranger en skattejagt for byens børn, og bed deres forældre om at give et bidrag til din indsamling som betaling for at være med. Spørg endelig byens slikbutik, om de vil donere ’skatten’, så du holder dine egne omkostninger helt nede. Facebook-konkurrenceStart med at besøge butikkerne på hovedgaden, der hvor du bor. Bed dem om at donere en vare eller et gavekort, som du kan udlodde i en konkurrence. Alt fra blomster og skønhedsprodukter til vin og chokolade kan være gode trækplastre. Brug derefter din Facebook til at afholde en auktion.  VelgørenhedsmiddagMåske kan du få en restaurant i dit område til at donere en middag? Tal med din lokale café eller restaurant og fortæl dem om din indsamling. Hvis de er villige til at donere en middag for et lidt større selskab, kan du sælge billetter til middagen til fordel for din indsamling.  Du kan hente masser af inspiration til events og arrangementer på Kyssclerosefarvel.dk 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.