Gå til hovedindhold

Vælgermøde med appel til unge

22. oktober 2013
Kort fortalt
Erik Sørensen fra Scleroseforeningens lokalafdeling Esbjerg-Fanø har lagt et stort arbejde i at skabe rammerne for et spændende vælgermøde.

Det er lykkedes ham at skabe et stærkt team bag mødet, nemlig et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Handicapråd, Danske Handicaporganisationer og University College Syddanmark.

Mødet finder sted onsdag den 30. oktober, og seks lokalpolitikere har sagt ja til at stille op. JyskeVestkystens lokalredaktør Christian Friis Hansen, bliver mødets ordstyrer.
Mødet holdes i auditoriet Rundetårn på University College Syddanmark, hvor der er plads til 380 deltagere. Det sker kl. 14 til16.30, og med tidspunktet håber arrangørerne at få mange af de unge studerende til at deltage.

Hvordan skal de social- og sundhedsrelaterede opgaver i Esbjerg Kommune udføres?
Er fremtiden mange flere frivillige til at udføre opgaver, som i dag varetages af professionelle?
- eller
Skal der bruges flere penge på disse opgaver, så de kan udføres af uddannet personale?

Det er spørgsmål af denne karakter, de seks politikere udfordres på. De seks er Henrik Vallø (K) John Snedker (S), Henning Ravn (V), Jesper Frost Rasmussen (V) Diana Mose Olsen (SF) og Karin Schwartz (E).

University College Syddanmark har 15 professionsuddannelser herunder bl.a. socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og lærere.
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.